Premiere: 22. december 2005 Dagens sang: "Lokes rapsody" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Loke (Martin Brygmann), Odin (Søren Spanning), Heimdal (Peter Frödin), Thor (Henrik Noël Andersen), Freja (Helle Fagralid), Tyr (Bjørn Fjæsted), Ydun (Lene Maria Christensen), Njord (Morten Eisner), Sif (Bodil Jørgensen)
Historie:
Der er snestorm i Midgård. I huset ved Lokes Høj sidder Emma, Ragnhild, Sofie og Jonas i stuen. I deres TV rapporterer vejrudsigten om længere nætter og ikke kortere, som normalt. (efter solhverv den 21. december). Forskerne ved ikke, hvordan de skal forklare det. Emma er stadig ked af det, fordi Snifer ikke er vendt tilbage, så hun spørger Ragnhild, hvornår han kommer hjem.
Jonas og Sofie ved godt, at mørket og stormen er kommet til Midgård, fordi ragnarok er nær, så de skynder sig ud til Lokes Høj. I højen sidder Loke, som Jonas spørger, om er klar til at tage afsted. Sofie og Jonas vil have ham med til Valhal, så guderne kan tilgive ham, og ragnarok kan stoppes. Jonas foreslår, at Loke forklæder sig som Ragnhild, Sofies bedstemor. I huset er Emma stadig ked af det, og selvom Ragnhild foreslår julehygge, har Emma ikke lyst. Derfor tegner de i stedet sedler med efterlysning af Snifer. I højen er Loke blevet iklædt noget af Ragnhilds tøj og briller.
I køkkenet er Emma og Ragnhild blevet færdige med at tegne Snifer, da Asbjørn kommer ned fra 1. salen. Han synes, tegningerne er flotte, ligeledes gør Tove, da hun kommer ind. Da Emma og Ragnhild spørger, om Tove og Asbjørn vil hjælpe med at efterlyse Snifer, svarer de begge samtidig, at det vil de gerne. Derfor tager de sammen ud for at hænge Emmas tegninger op. Da de er gået, spørger Emma Ragnhild, om hendes far og Tove er blevet gode venner. Ragnhild forklarer, at de forsøger på det.
Jonas, Sofie og Loke er ankommet til Valhal. Guderne er stadig i gang med forberedelser til ragnarok. Heimdal siger hej og forklarer om hans forberedelse. Han er lidt forvirret over, at der var Solhvervsfest den ene dag og ragnarok den næste. Han spørger til deres gæst, som han ikke mener, han kender. Jonas og Sofie spørger alle guderne, om nogen af dem kan tilgive Loke. Desværre for Loke har ingen af guderne nogen positive kommentarer. Freja omtaler Loke som en “løgnagtig mide,” der gjorde livet surt for guderne. Njord savner ham lidt.
Da Jonas og Sofie ikke kan finde en dér, tager de ham væk. I et baglokale slår Thor på en halmfigur. Sif ser på. Umiddelbart kan hverken Jonas eller Sofie finde en løsning, men de ser en mulighed med Thor. Derfor kalder de Thor over. Thor vil ikke tilgive Loke, også selvom de har haft det sjovt sammen. Sif ligeså, da hun ikke vil risikere at miste sit hår at guld. Da ser Jonas og Sofie ingen mulighed for tilgivelse, og de skal til at tage hjem. Men inden de når ud af Valhal, vil Odin tale med dem.
Foran Odins trone forklarer Sofie, at hvis Loke kan tilgives, bliver spådommen ikke opfyldt. Odin spørger, hvem det så er, de har taget med. Loke (I forklædning som Ragnhild) forklarer, at han mener, der kunne være mulighed for tilgivelse, fordi han har fortrudt sine handlinger. Mimer er enig i Jonas og Sofie spådomsforklaring. Desværre mener Odin, at det kræver et større hjerte end hans at tilgive Loke. Så Jonas, Sofie og Loke forlader igen Valhal.
På vejen gennem spisesalen bliver Loke fanget af guderne. De fjerner hans forklædning og tager ham til fange. I huset kommer Asbjørn hjem efter have hængt sedler op. Han fryser, da det er meget koldt udenfor, og fortæller om alt den sne der er. Han spørger Ragnhild, om Tove er vendt tilbage, men hende har hun ikke set. Derfor skynder Asbjørn sig ud igen for at finde Tove. Imens er Sofie og Jonas ankommet til Lokes Høj og kigger på deres billeder af guderne. De konkluderer, at ingen af dem vil tilgive Loke. Derfor mener Sofie, at der ikke er mere, de kan gøre. Samtidig river hun alle billederne ned. Jonas er ikke enig, og han gemmer et billede af Balder. Da Sofie vil hjem, forlader de højen og går gennem sneen og stormen tilbage til huset.
I husets stue sidder Emma og Ragnhild, da Jonas og Sofie kommer hjem. Ragnhild spørger, om de har mødt Tove og Asbjørn, men det har de ikke. Da kommer Asbjørn endelig hjem med Tove. Hun støtter sig til ham. Asbjørn forklarer, at han fandt hende ved hovedvejen. Tove siger til Emma, at de nu har hængt efterlysninger op af Snifer i hele byen.
Senere sidder Asbjørn og Tove i stuen og krammer. Tove skal have varmen igen, da hun jo har været ude i kulden. Asbjørn giver slip, da han mener, hun har fået varmen. Tove er bare glad for, Asbjørn fandt hende, så hun “fryser” igen, da hun godt kan lide at blive krammet af ham. Da ringer hendes telefon, og hun ved, det er Mr. Tong. Hun siger til Asbjørn, at den kan vente. Hun vil hellere hygge med ham.
På husets badeværelser fortæller Jonas Sofie, at jætterne nu er ved Valhals porte. Det store slag er så småt begyndt. Sofie fortæller Jonas, at det har været den bedste måned i hendes liv, da Jonas sender et billede af Balder ned til hende. Jonas kan ikke forstå, at de var så tæt på at forhindre ragnarok, og så siger de godnat. Sofie slukker lyset og går ud af badeværelset. Hun vender om igen og skynder sig tilbage. Billedet har mindet hende om, at de har glemt at spørge Balder, der befinder sig i Hel.
Mine tanker:
Igen er Loke forklædt, her som Sofies mormor Ragnhild. De skal have guderne til at tilgive ham, så de kan forhindre Ragnerok. Modsat tidligere, regner Odin ud, at det er Loke i forklædning. I de mange historier som guderne har fortalt, kan hverken de eller jætterne finde ud af, når Loke er forklædt. Både Sofie og Jonas forsøger, så godt de kan, ikke at snakke over sig. De søger bare en tilgivelse hos guderne. Den eneste realistiske forklaring på at guderne finder ud af, han er forklædt, er, at Loke glemmer at bruge sin skingre stemme. Dette sker også foran Odin. Det er derfor, han vil snakke med Jonas og Sofie, fordi han måske vidste, at de havde Loke med. Dette resulterer i, at guderne endeligt får fanget Loke igen.
Jonas og Sofie tog til Valhal for at finde en gud, som kunne tilgive Loke. Det vil guderne absolut ikke, og selv Odin mener, at det kræver større hjerte end hans. Da de efterfølgende er vendt tilbage til Lokes Høj, mener Sofie, at der ikke er mere, de kan gøre. Sofie er så opgivende, at hun piller alle deres billeder ned. Jonas gemmer billedet af Balder, som han giver hende senere på aftenen. På badeværelset minder billedet hende om, at de ikke har spurgt ham, fordi han stadig befinder sig i Hel.
Asbjørn og Tove arbejder modvilligt sammen for at efterlyse Snifer i byen. Det foregår i det kolde og blæsende vejr. Serien fortæller aldrig, hvad der skete med Tove, men hun kan åbenbart ikke finde hjem i vejret. Derfor må Asbjørn ud igen for at hente hende. Asbjørn er vandt til at være i kulden, så derfor skynder han sig ud igen. Det lykkedes ham at finde Tove, og han forsøger også at give hende varmen igen foran pejsen. Det kan Tove godt lide, og derfor er hun ikke interesseret i Mr. Tongs opkald. Hun vil hellere være sammen med Asbjørn.
Jonas og Sofie vil til Hel imorgen for at få Balder til at tilgive Loke. Vil Balder det? Kan han få lov at forlade Hel? Kan Jonas og Sofie forhindre Ragnarok?.
Skriv et svar