Premiere: 18. december 2005 Dagens sang: "Gudesang" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Odin (Søren Spanning), Tyr (Bjørn Fjæsted), Freja (Helle Fagralid), Heimdal (Peter Frödin)
Historie:
Radioen i køkkenet på Lokes Høj rapporterer fortsat om et koldere og mørkere vejr. Der burde være mulighed for en hvid jul. Det hører Asbjørn i radioen, mens hans laver morgenmad. Sofie kommer ind i køkkenet og ser ham lave mad, som Asbjørn ikke plejer. Han vil gerne glæde Tove med morgenmad. Sofie vil hente Tove, men det synes Asbjørn ikke, hun skal. Han spørger Sofie, om hun kan lide at bo i huset. Sofie glæder sig allerede til at komme besøg næste år, i en sommerferie, væk fra hendes liv i Singapore. Asbjørn vil gerne have, at Sofie overvejer at blive boende. Da kommenterer hun Asbjørns mad, – Tove vil romantik og ikke brændt bacon.
I højen mødes Sofie med Jonas. De vil forsøge at finde ud af, hvad “den sidste brik”, Loke mangler, er. Jonas kan ikke forestille sig, at Loke mangler hverken våben eller krigere, da han har begge dele hos jætterne. Sofie er optaget af at kunne blive boende og fortæller Jonas, at hendes muligheder er gode, hvis Tove og Asbjørn bliver kærester. Så bliver de papsøskende, kommenterer Jonas. Dernæst gennemgår Sofie hele myten om ragnarok. Deraf ved de, at det begynder med fimbulvinteren, med kulde, mørke og storm. Ragnerok slutter med det store slag mellem jætter og guder. Dér blæser Heimdal blæser i sit horn. De ved ikke, hvornår Heimdal ved, han skal blæse i sit horn.
I huset pynter Asbjørn op med kravlenisser i stuen sammen med Emma. Han placerer også en kravlenisse på Toves arbejdsstation. Så spørger han Ragnhild, hvad hun synes, er romantisk. For hende er det at blive reddet, det kan kvinder godt lide. Så hun foreslår, at Asbjørn skal prøve at redde Tove fra et eller andet.
Jonas og Sofie er kommer til Valhal. De spørger Heimdal om ragnarok. Han forklarer, at han blæser i hornet, når jætterne kommer over bakken. Fra de tidligere historier ved både Jonas og Sofie, at jætternes komme ikke altid betyder ragnarok, så hvordan ved Heimdal, at det er ragnarok. Han forklarer det igen, men med tilføjelsen, at jætterne skal have fenrisulven med. Når jætterne kommer over bakken med fenrisulven, så blæser Heimdal i hornet, fordi ragnarok er nær. Han fortæller dem, hvordan Tyr mistede armen til fenrisulven. Derfor går Jonas og Sofie over og snakker med Tyr og Freja. Heldigvis vil Tyr gerne fortælle om, hvordan han mistede sin arm:
Visdomsvand i gudekar
“Loke ville have Fenris med hjem. Det var en sød hundehvalp, der var plads til i Valhal. Men Fenris blev ikke ved med at være lille. Den voksede og voksede, så selv Odin blev urolig. Derfor lænkede guderne hunden med tykke lænker. De bristede dog nemt, men guderne forsøgte igen og igen at lænke Fenris, selvom de bristede hver gang. Derfor bad Odin dværgene om at smede en magisk kæde, Gleipner. Der skulle nu bruges en gud, som kunne lægge lænken om Fenris. Jeg meldte mig til at lægge kæden om Fenris. Mens jeg gjorde det, forklarede jeg Fenris, at lænkens styrke skulle testes. Fenris havde dog en mistanke og krævede derfor betaling. Da Tyr havde placeret kæden på Fenris, havde han sin ene arm i Fenris mund. Da finder Fenris ud af, at kæden holder og bidder sammen om Tyrs arm. Tyr mistede sin arm, men nu var ulven lænket.”
Jonas spørger, hvor guderne lænkede Fenris. Tyr kan ikke huske det, men mener, det var i en grotte. Da kommer Odin ud og spørger Jonas og Sofie, om der er noget, de mangler. Freja fortæller, at det var 4800 år siden, at Fenris blev lænket. Heimdal mener ikke, der er grund til at være nervøs, og derfor mener Freja, at Odin overreagerer. Selvom der findes en spådom, som fortæller, at Odin vil blive spist af Fenrisulven ved ragnarok.
I huset spørger Asbjørn Tove, om hun er bange. Hun er i gang med sit arbejde og mener ikke, der er noget særligt, hun er bange for. Asbjørn foreslår eksempelvis mørke skove, men det skræmmer hende ikke. Højde generer heller ikke Tove, og de skal bo på 16. etage i Singapore. Så foreslår Asbjørn, om hun er bange for mørke, gyserfilm eller slanger. Intet af det, er hun bange for. Hun er kun bange for ikke få sparet 12 medarbejdere væk inden aftenen.
Jonas og Sofie er igen i højen. De mener, Fenris er “den sidste brik”, som Loke mangler til ragnarok. Jonas overvejer, om nogen har passet på Fenris. I køkkenet er Asbjørn opgivende. Han fortæller Ragnhild, at han ikke finde en måde at “redde” Tove på. Så foreslår Ragnhild, han skal forkæle hende i stedet. Da kommer Sofie og Jonas hjem, – Ragnhild mener, de har været længe ude. De bortforklarer deres tur til Valhal med skøjteløb.
Ved middagsbordet forkæler Asbjørn Tove. Han trækker hendes stol ud, serverer mad for hende og sørger for hende. Hun forstår heldigvis, hvad han vil. Asbjørn tager også gerne af bordet bagefter. Tove er træt, og vil tage et bad, så de siger godnat. Asbjørn er stadig opgivende i køkkenet, indtil han hører et skrig fra Tove på badeværelset. Hun har opdaget et stankelben, som hun beder Asbjørn fjerne. Enten skal det væk, eller også går hun. Asbjørn tager hende ned op i sine arme. Hun beder ham sætte sig ned, men de får et lille kys.
Dernæst kommer Jonas og Sofie ud på badeværelserne. De har begge lagt mærke til, at Asbjørns er forelsket i Tove. Jonas mener, de så måske alligevel kan bliver kærester. Sofie lagde også mærke til det og forstår ikke, hvorfor Asbjørn vil have hendes skøre mor. De bliver enige om, at begge deres forældre er skøre.
Mine tanker:
Radioen i huset varsler igen om tiltagende mørke. Et varsel der har gentaget sig i de siden episode 8. Dagene bliver stadig koldere og mørkere. Stormen tiltager i Midgård. Alt dette tyder på, at ragnarok er igangsat, og snart vil det store slag ske – i Valhal.
Det er i Valhal, at gudernes mistænksomhed også ses. Heimdal tror fejlagtigt, at Jonas og Sofie har en gave med til ham, – men det er Odin, de vil have til at snakke. Det er dog ikke Odin, som ved noget om Fenris, men Tyr, præcis som i myterne. Tyr fortæller om en snu ulv, guderne har forsøgt lænket. Ulven bryder ud af alle lænker, men guderne giver ikke op. Fordi guderne har så svært ved at lænke Fenris, må de bede dværgene om at smede et sæt tynde, stærke lænker. Da guderne så skal lænke Fenris, er ulven blevet mistænksom. Den vil have, at en gud putter sin arm i dens mund, mens den lænkes. Det er Tyr som gør dette, og derfor mister han sin ene arm, da ulven finder ud af, at den er blevet lænket fast. Det er da snakker handler om Fenrisulven, at Odin bliver mistænksom. En spådom siger, at han vil blive spist af Fenrisulven ved ragnerok. Det vil derfor være bekymrende nyheder for Odin, hvis ragnerok er blevet igangsat.
Grunden til at Jonas og Sofie spørger guderne, er fordi, de I Udgård fandt ud af, at Loke mangler “den sidste brik”, før han kan igangsætte ragnarok. Derfor vil de forsøge at spørge guderne i Valhal, om de ved, hvad Loke mangler. Først snakker de med Heimdal for at finde ud af, hvornår han blæser i sit gjallerhorn. Han gentager, hvad vi ved, – at de ved, ragnarok er påbegyndt, når jætterne står på bakken ved Valhal. Det er først, da han også nævner, at jætterne skal have Fenrisulven med, at Jonas og Sofie forstår. Da de hører Tyrs historie, opklarer det alt for dem. Når jætterne står på bakken med Fenrisulven, blæser Heimdal i sit horn. Det blæs markerer begyndelsen på det store slag og ragnarok. Derfor må Jonas og Sofie forhindre, at Loke får Fenrisulven. Det at jætterne står “oppe” på en bakke uden for Valhal, er for seeren misvisende. Borgen Valhal er på toppen af en bakke, og dette umuliggør, at jætterne kan stå “højere” oppe end borgen. Hvilke problemer dette giver for historien, bliver tydeligt i en senere episode.
Asbjørn er blevet meget forelsket i Tove. Derfor gør han sig umage for at få hendes opmærksomhed. Godt hjulpet på vej af Ragnhilds råd om at redde en kvinde i nød – og være galant. Asbjørn laver både morgenmad til hende og servicerer hende under aftensmaden. Disse tilnærmelser er så tydelige (og overdrevne komiske), at Jonas og Sofie selvfølgelig lægger mærke til det. Baseret på Ragnhilds råd vil Asbjørn gøre, hvad han kan for at redde Tove.
Der er umiddelbart intet, hun frygter, da Asbjørn spørger hende. Det er lige indtil samme aften, da hun blive bange for en edderkop på badeværelset. Da skynder Asbjørn sig ud på badeværelset og får hende hjulpet væk fra edderkoppen. Han tager hende op i sine arme, for at få hende fra edderkoppen. Det er tydeligvis ikke de følelser, som Tove har endnu, og derfor beder hun pænt Asbjørn om at sætte sig ned. Tove blev bange for edderkoppen, det var nok for hende. Ligesom Fenrisulven har vokset sig større i Tyrs historier, så har Asbjørns kærlighed til Tove. Jonas og Sofie skal også lige vende sig til tanken om, at deres forældre er forelskede. De bliver begge enige om, at både Tove og Asbjørn er skøre, ligesom mange andre teenagere vil tænke om deres forældre.
Hvis det er, som Jonas forestiller sig, at Ulven virkelig er i Midgård, hvor er den så? Har nogen passet på den i alle de år? Kan Jonas og Sofie forhindre, at jætterne får fat ulven?
Skriv et svar