Siden jeg begyndte at interessere mig for film, har jeg altid søgt efter de mere ukendte. Det begyndte med nogle ikke-så-kendte blockbusters og har siden udviklet sig til kunstfilm, kortfilm og b-film. Det er denne interesse, jeg forsøger at formidle her på siden, bl.a. gennem min sidste artikel: “Top 10: Det bedste fra 2020.” Jeg er hele tiden nysgerrig og søger konstant efter nye film, som jeg vil se. Nye film er i denne sammenhæng kun film, jeg ikke tidligere har set. Om det er en film, der lige er udkommet, eller om der er en film, som er 30, 40, 60 eller flere år ældre, har ikke den store betydning for mig. Dette har betydet, at jeg ikke går i biografen for at se den nyeste blockbuster, -i stedet søger jeg de kunstneriske filmoplevelser.
Jeg tænker derfor, at du måske også har behov og kan finde interesse i, at se nogle nye film. Tidligere har jeg desværre oplevet, at andre ikke forstår, hvorfor jeg ikke gider se de amerikanske blockbusters. Derfor får du først denne historie og mine observationer fra et par internet-forums. Efterfølgende finder du min egen karakteristisk af de to typer filmseere og de to typer film. Først efter disse, hjælper jeg dig i gang med at finde en begyndelse på din egen filmrejse.
Film i netværksgruppen
For en del år siden var jeg med i en netværksgruppe for unge med autisme. Jeg var allerede dengang ikke så meget for at se de store blockbuster-film, – og ville meget hellere vise nogle af mine egne favoritter til dem. Dette oplevede jeg, at der ikke var plads til. Pædagogerne, som arrangerede ture for os, syntes, at jeg skulle se blockbusters sammen med dem. Der var ikke mulighed for at kunne lave en aftale med pædagogerne, så jeg kunne få lov at vise de film, som jeg elskede. Det var ofte majoritet af klubmedlemmer, som bestemte hvilken film vi skulle se i biografen. Dette betød, at jeg ikke kunne få lov til at se den ene film, som jeg faktisk havde interesse for – men i stedet kunne vælge mellem enten at se en ligegyldig blockbuster eller ikke tage med. Derfor blev resultatet, at jeg ikke tog med på biografture, – selvom jeg elskede at se film. Samme tendens har også kunne observeres på andre forums.
De forums som jeg særligt har kunne denne præference til blockbusters, er Kino.dks debatforum og i “Film og Serie klubben.” De film som bliver anbefalet er ofte amerikanske blockbuster, og andre nyere film (typisk film efter 1990). En blockbuster skal her forstås som en film produceret i Hollywood med et stort budget. Derfor har jeg den oplevelse, som i netværksgruppen, – at os der søger de kunstneriske filmoplevelser, bliver overset. Dette sker, fordi det ofte er dem, som kan lide de store blockbusters, der snakker højest, og dem der er flest af på disse forums. Derfor fylder deres holdninger mere i diskussionerne end dem fra os, som bare vil se film med mening.
Derfor vil jeg her fortæller om de to typer filmseere, – dem som elsker de store blockbuster-film, og dem som er til kunstfilm. Dernæst følger en defination af to typer film. Der skal være plads begge typer film, og begge type seere – uanset forummet, og der intet forkert i at kunne lide den ene eller anden type film. (Eller begge to). Det som jeg beder dig huske på er, at en filmoplevelsen kan være mere end bare underholdning. Til sidst vil du finde en liste med foreslag, til film du nemt kan se – hvis du har mod på at udvide din filmsmag.
Filmfans og Filmentusiaster
De to typer filmseere har jeg valgt at kalde “filmfans” og “filmentusiaster.” Her følger en kort karakteristik, som er baseret på mine oplevelser og observationer. Da det handler om mennesker, kan jeg umuligt have alle nuancer med. Jeg har dog gjort et forsøg, og håber alligevel, du kan genkende lidt af dig selv.
Filmfans går i biografen for at opleve den nyeste teknologi, opleve filmen på det store lærred, eller er interesseret i fanteorierne om filmens karakterer. De er typisk også interesseret i filmens fandom – fællesskabet om filmens univers. En filmfan diskuterer filmens indre verden, filmens nyeste brug af teknologi til produktionen (“Massive” CGI i “The Lord of the Rings”) eller eventuelle hints i en ny film, – om fremtidige film. (Eksempelvis credits-scenerne i “Marvel Cinematic Universe”). Filmoplevelsen er det, som filmen vurderes på, herunder også om effekterne er gode, er filmen underholdende, lever filmens handling op til forventningerne, og er filmen spændende fra start til slut. Emner der interesserer filmfans kan være: Måder at overvinde filmens monstre, forudsigelser om fremtidige film i samme franchise eller univers, nye castings af skuespillere eller lave fan-edits (Egen versioner af filmen, enten for at eksperimenter eller for at vise seerens egen vision) af film. Filmfans interesse er filmens store univers, fordi de elsker universet. Det er der overhovedet intet forkert ved. Filmentusiasten elsker også film.
En Filmentusiast er interesseret i filmen på grund af filmens andre kvaliteter. Filmentusiasten har ikke nødvendigvis et behov for at se filmen i biografen, – men med nogle film kan dette foretrækkes. En filmentusiast er interesseret i hele filmproduktionen, tilblivelsesprocessen samt tolkningen af disse i den færdigklippede film. Filmentusiaster kan diskuterer emner som instruktørens filmografi eller filmens scener i sammenhæng med historien. Dette bliver ofte en filmfaglig diskussion, baseret i anerkendte filmteori – men publikumsresponsen medtages også. Formålet er, at finde ud, om filmen kan ses som et mesterværk eller ej. Filmoplevelsens primærer formål for entusiaster er ikke underholdning, men viden. Kan filmen formidle sin budskab nuanceret? Er brugen af filmens virkemidler (Klipning, musik, fotografering og meget mere) afstemt med historien? Hvilken relation har filmen til samtidens film- og verdenshistorie? Filmentusiaterne har ofte selv en erfaring med filmproduktioner, og derfor en praktisk erfaring med, hvad det vil sige at producerer film. Emner som optager filmentusiaster kan være: Instruktører, filmperioder, scenografer, redigering, manuskriptskrivning, fotografering og meget andet. Både i selve filmproduktionen og når personen ser film.
Det er sådan jeg ser de to typer filmseere. For vi reelt kan finde ud af deres præferencer, skal både blockbusteren og kunstfilmen karakteriseres.
Blockbustere og Kunstfilm
Du kender sikkert mindst én amerikansk film produceret i Hollywood – eller måske et mindre ukendt værk af en ukendt instruktør – i et mindre filmland, og du elsker måske begge disse film. Både de store amerikanske blockbuster-film og kunstfilmene bruger filmmediet på hver deres måde.
De amerikanske blockbuster-film er kendetegnet ved deres store historie (ofte om verdens undergang eller kærlighed) og ydre handling. Det er karaktererne i filmene, som skal skaffe et særligt objekt eller er på særlig mission – for at opnå indre udvikling, gennem ydre handling. Æstetisk er filmen fortalt, så flest muligt kan forstå historien, og ofte i højt tempo. Derudover benyttes spektakulære kameraindstillinger. Disse billeders formål er ikke at skabe fremdrift i historien, kun at se flotte ud og imponere seeren. Mange af filmstudierne i Hollywood benytter sig også af enten sequels, prequel eller remakes – ofte i høj grad (dvs. filmen er enten en fortsættelse af en historie, en forhistorie eller genfilmatisering). Dette sikrer, ifølge dem selv, at filmen har garanteret seerer, så de kan tjene penge til nye produktioner. Blockbuster filmens målgruppe er filmfans. Det er derfor filmene produceres som du gør, for at sikre intjening til studierne. Helt anderledes forholder det sig med kunstfilmene.
Kunstfilmene – alle de film der bærer tydelig præg af instruktørers aftryk, søger ofte en snæver målgruppe. Budgetterne kan være store, – men typisk er de produceret på væsentligt mindre budgetter en blockbuster-filmene (ofte langt under 100 millioner dollars). Historien i disse film er ofte afgrændsede. Alle virkemidler har et formål i histories fortælling og budskab, derfor er historier ofte fokuseret på karakterernes indre udvikling. Det er karaktérudviklingen, som er centralt for denne type historiefortælling, uanset hvor lille karakterudvikling ser ud på overfladen. Tempoet er ofte skruet ned, – fordi historien ønskes formidlet så præcis som muligt og så nuanceret som muligt. Det er de små konflikter og nuancer, som er drivkraften i denne type film – ikke jordens undergang. Derfor er det naturligvis også originale historier, – selvom kendte instruktører kan lave remakes af klassikere nu og da.
Uanset om snakken handler om blockbuster-film eller om kunstfilm, er der film i begge kategorier, som kan ligne den anden mere eller mindre, (eks. en Blockbuster der er produceret for et lille budget eller kunstfilm om verdens undergang.). Filmfanen og filmentusiasten har hver sin motivation for at se film. Det er der intet rigtigt eller forkert ved, – ligesom vi hver især har vores subjektive præferencer. Filmfans vil være nødt til at accepterer, at de altid vil udgøre majoriteten i de fleste filmfællesskaber. Derfor kan filmentusiasten føle sig overset – både i forhold til filmanbefalinger og i fællesskabet. Det er netop det problem, jeg så i netværksgruppen, i fællesskabet på Kino.dk og “Film- og Serie klubben.” Det er svært for mig (og andre filmentusiaster) at formidle vores interesse, fordi vi sjældent føler, vi bliver hørt. Vi vil altid være en minoritet, – som bliver overset at moderatorerne. Dette betyder, at jeg er meget tilbageholdende med kommentarer. Jeg kommenterer kun, hvis jeg har en positiv vinkling på filmen, da jeg ikke vil nedgøre andres filmsmag. Din filmsmag er din egen. Mit ønske er, at flere ville være villige til at se nogle ældre film eller de kritikerroste filmklassiskere. Bare et enkelt forsøg. Det handler om at raffinere sin filmsmag, og finde nye favoritter undervejs. Vi må alle være nysgerrige på nye film, – der er så mange film derude, det er bare at komme i gang.
Guillermo Del Toros Tweets
At se film, særligt nye film, ser jeg som en rejse – en oplevelse. Der er så mange film, franske, tyske, koreanske, ungarske, græske, japanske, som fortjener at blive set af flere, og som er anerkendte mesterværker. Filmene er ikke “nemme” film, og seeren tvinges til at finde historien.
For eventuelt at hjælpe dig i gang med din filmrejse, får du her et par udvalgte tweets fra instruktøren Guillermo Del Toro. Han har instrueret “Pans Labyrinth” (2006), – og har de seneste år arbejdet i Hollywood på bl.a. “Crimson Peak” (2015) og “The Shape of Water” (2017).
“Great films- like diamonds- sometimes require mining. Some are hard work but their yield is precious. These films seldom get us at first viewing. But when repeated they become permanent loves.” – Guillermo Del Toro
Her fortæller han, at de bedste film er tiden værd at søge efter, – de kræver arbejde at se og forstå. Dette er i høj grad gældende, for mange af de kunstfilm der findes. Der er heller ikke instruktørens intention at disse film skal være let at se og forstå. Det er måske først, når du genser dem, du kan forstå, hvad instruktørens formål var, – og det er netop hele pointen. Blockbusterfilmene vil modsat gerne imponere med deres vilde effekter – sjældent er en god og nuanceret historie filmens formål. Resultatet af dette vil ofte være, at historien er glemt, når filmen er slut. Sådan er det ikke med de film, som er værd at lede efter. Der vil historien blive hos dig ofte lang tid efter – på grund af nuancerne. Netop fordi instruktøren har sat sit eget personlige aftryk på filmen. Det er instruktørens personlige aftryk, som gør forskellen, – filmen bliver mere end underholdning. Instruktøren fortæller en personlig historier til dig. En historie som har været længe undervejs. Derfor skal du også gide undersøge nye film, – du ved aldrig, hvad du finder.
“Your taste in film is a quest. You have a palate and you must refine it to match your essence. Never settle and never follow blindly.” – Guillermo Del Toro
Ligesom med mad, udvikler du hele tiden din filmsmag. Derfor må du hele tiden være åben for nye filmoplevelser. Derfor skal du netop være åben for nye filmoplevelser. De film, som kan udvide din filmsmag, findes allerede. Måske skal du give en ny instruktør en chance, en nyt film årti, en filmhistorisk periode, ny genre eller måske de dårlige film. Du kan ikke vide, om du har fundet den rette film, før du har set en film fra din valgte instruktør, årti, periode, genre eller lignende. Filmmediet er så fleksibelt, at det kan bruges til at fortælle en bred vifte af historier – fra de store blockbuster-film til helt små dramaer, – som foregår over et par timer eller i abstrakt tid. Uden du har tænkt over det, er der sikkert nogle typer historier (eller genrer), du foretrækker frem for andre. Det er der intet rigtigt eller forkert ved, det er din filmsmag. Undersøg filmverdenen, snak med venner og bekendte, om de kender til nogle film, som du vil kunne lide, – og uanset om du får anbefalet en blockbusters eller en kunstfilm, så se filmen med åbne øjne. Måske finder du din nye yndlingsfilm, – det ved du i hvert fald ikke, før du har set den. Derfor skal du begynde på din egen filmrejse. Vær nysgerrig på filmens verden og andres filmsmag.
Din filmrejse – det bare at komme i gang
For at begynde din filmrejse, uden at blive for overvældet af for mange nye indtryk har jeg lavet en filmliste. Her kan du få et overblik over film fra stumfilmens ære op til 1990, – med film jeg mener, du skal se. Det er hovedsageligt kunstfilm, og anerkendte mesterværker du vil finde, – men film som ikke kræver alt for meget af dig som seer. Efter 1990 vil du finde anbefalinger af mere moderne kunstfilm, som vil kræve mere af dig. Alle filmene mener jeg, du bør give mindst 2 forsøg. Dit første gennemsyn vil være din egen eksponering af filmen, som er ukendt indtil du har set den færdig. Andet forsøg vil give dig en mulighed for at vurderer filmens historie og budskab, – og om du kan lide den. I hvert årti vil du finde mindst tre filmanbefalinger: En dramatisk film, en komediefilm og en film i en af fantastisk genre, fantasy, horror eller science-fiktion). Du kan også finde listen på Letterboxd.
Forslag fra filmårtierne:
Stumfilm (1895-1927):
- Komedie: “Sunrise: A song of two humans” (F. W. Murnau, 1927)
- Drama: “Panserkrydseren Potemkin” (Sergei Eisenstein, 1925)
- Fantastisk film: “Rejsen til Månen” (Georges Méliès, 1902)
1930erne:
- Komedie: “A Night at the Opera”/”En aften i operaen” (Sam Wood, 1935)
- Drama: “Sabotage” (Alfred Hitchcock, 1936)
- Fantastisk film: “The Wizard of Oz”/”Troldmanden fra Oz” (Victor Flemming, 1339)
1940erne:
- Komedie: “The Great Dictator”/”Diktatoren” (Charlie Chaplin, 1940)
- Drama: “The Third Man” (Carol Reed, 1949)
- Fantastisk film: “Fantasia” (David Hand, James Alger m.fl, 1940)
1950erne:
- Komedie: ”Festlige feriedage”/“Les vacances de Monsieur Hulot” (Jacques Tati, 1953)
- Drama: “12 vrede mænd”/“12 Angry Men” (Sidney Lumet, 1957)
- Fantastisk film: “Ben-Hur” (William Wyler, 1959)
1960erne:
- Komedie: “Les parapluies de Cherbourg” (Jacques Demy, 1964)
- Drama: “Who’s Afraid of Virginia Wolf” (Mike Nichols, 1966)
- Fantastisk film: “Psycho” (Alfred Hitchcock, 1960)
1970erne:
- Komedie: “Willy Wonka and the Chocolate Factory” (Mel Stuart, 1971)
- Drama: “Taxi Driver” (Martin Scorsese, 1976)
- Fantastisk film: “The Cat O’ Nine Tails” (Dario Argento, 1971)
1980erne:
- Komedie: “An American Werewolf in London” (John Landis, 1981)
- Drama: “Fanny och Alexander”/”Fanny og Alexander” (Ingmar Bergnman, 1982)
- Fantastisk film: “Batman” (Tim Burton, 1989)
Nyere Kunstfilm:
- “Goodfellas” (Martin Scorsese, 1990)
- “Lola løber”/”Lola Rennt” (Tom Tykwer, 1998)
- “Fucking Åmål” (Lukas Moodyson, 1998)
- “8 kvinder”/”8 femmes” (Jacques Demy, 2002)
- “Elephant” (Gus Van Sant, 2003)
- “Oldboy”/”Oldeuboi” (Park Chan-Wook, 2003)
- “Caché” (Micheal Haneke, 2005)
- “Lad den rette komme ind”/”Låt den rätte komma in” (Tomas Alfredson, 2008)
- “Dogtooth”/”Kynodontas” (Yorgos Lanthimos, 2009)
- “Hjem til jul” (Bent Hamer, 2010)
- “It Follows” (David Robert Mitchell, 2014)
- “Victoria” (Sebastian Schipper, 2015)
Skriv et svar