Konklusion:
“Jul i Valhal” tager de sikre valg fra start til slut. Historien, æstetikken og seriens temaer er ligetil at forstå, uden de store nuancer. Desværre så mister serien sit klimaks, fordi ragnarok ikke bliver det store slag, som var hensigten. I serien bliver der sideløbende fortalt tre forskellige historier: Den første, om hvorfor Sofie, der bare ikke gider rejse mere. Dernæst, hvordan Sofie og Jonas ved en fejl befrier Loke fra sine lænker. Denne handling igangsætte ragnerok. Den sidste historie som fortællers, er udviklingen af Tove og Asbjørns forhold. De Vi ser, hvordan de bare ikke kan blive enige om noget og hvordan de langsomt lære hinanden bedre at kende, for til sidste at blive sammen.
Det er de tre sideløbende historier, som danner rammen om “Jul i Valhals” historie og temaer. Serien handler om tilgivelse og at finde venskab blandt fremmede. Disse temaer ses både i Jonas og Sofies venskab og Tove og Asbjørns konflikter. Der hvor det ikke kan ses eller føles, er i hele historien om Ragnaroks komme.
Balder bliver først introduceret i episode 12 og har intet forhold til Loke før til allersidst. Loke, som ligeledes opholder sig i Hel i samme episode, får ikke en scene med Balder, så vi kan etablere deres forhold. Derfor mangler der et setup – eller bare en scene, som etablerer, at Loke på et tidspunkt skal tilgive Balder. Vi får noget af det, i episode 8 (Lokes forbrydelser) og i episode 13 (Balders lys). Disse er dog begge historier fra fortiden, der i seriens univers skete for hundrede eller tusinder af år siden. Det har muligvis været manuskriptforfatternes intention, at dette skulle have været setuppet til Lokes tilgivelse af Balder, men det er ikke den måde, historierne bliver formidlet. De bliver i stedet kun forklaringer på, hvorfor guderne ikke kan lide Loke.
Jætterne er det andet store problem i serien. Allerede inden vi møder den første jætte i episode 15, fortæller Thor os, at jætterne er “nedrige, farlige og hæslige”. Seriens intention har været, at vi opfatter jætterne som onde og som en kraft, der vil skabe kaos i guderens planer. Det viser gudernes os. Jætterne opfattes bare aldrig onde, kaotiske eller som gudernes fjender. I Stedet er de fremstillet som beskidte, uorganiserede og underlige. De jætter, som vi tror, vi skal frygte, bliver i stedet komiske. Da der endelig er mulighed for at vise de onde jætter til Ragnarok i episode 23, får aldrig lov at se deres ansigter. Kombineret med det store tab af suspense i scenen, er det helt umuligt for os, at frygte jætterne. Så hvorfor er de overhovedet en del af historien?
Ligesom de fleste andre TV2-julekalendre som blev produceret efter “jul i Valhal”, samt “Jesus og Josefine” (2003), er der castet mange kendte skuespillere. Martin Brygmann som Loke, Ann Eleonora Jørgensen som Tove, Troels Lyby som Asbjørn, Peter Frödin som Heimdal og Lotte Andersen som Hel. Det er en del af TV2’s markedsføring af deres julekalendre, for at gøre seerne trygge ved de kendte ansigter.
Grundet de mange historier, jætternes fremstilling, Loke og Balders historie og TV2 gentagne casting af kendte skuespillere, bliver “Jul i Valhal” en rodet oplevelse. To af seriens tre historier fungerer og følges helt i mål. Men historien om Loke tilgivelse af Balder mangler et godt setup. I stedet for en historie om hvordan Loke og/eller Balder udvikler sig, så de kan tilgive den anden, er serien mere interesseret i at give os en stor dårlig koreografet slåskamp med en modstander, som mangler karakter. Havde fokus i stedet været på Baldes og Lokes indre udvikling, ville historien ligne historien om Tove og Asbjørn – og ikke mindst følge seriens tema om tilgivelse og venskab blandt fremmede. Dette ville både have givet en fuldendt historie og et klart budskab.Seriens tre historier ville have haft samme tema, som ville have givet en bedre oplevelse. En løsning på dette problem kunne have været, at skrive jætterne ud, for at fokusere på historien om Balders tilgivelse af Loke.
“Jul i Valhal” er derfor en serie, som næste når i mål med den intentioner om tilgivelse, venskab. Der er knap så meget “lys i mørket” som der loves i introduktionen. Selvom jætterne, historien om Loke tilgivelse og ragnerok ikke fungere perfekt, er “Jul i Valhal” stadig en julekalender med et godt budskab og serie, som stadig er relevant, her mange år senere.
[…] Jul i Midgård […]