Premiere: 24. december 2005 Dagens sang: "Gudesang" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Loke (Martin Brygmann), Odin (Søren Spanning), Heimdal (Peter Frödin), Thor (Henrik Noël Andersen), Freja (Helle Fagralid), Tyr (Bjørn Fjæsted), Ydun (Lene Maria Christensen), Njord (Morten Eisner), Sif (Bodil Jørgensen), Hel (Lotte Andersen), Balder (Cyron Melville).
Historie:
I huset ved Lokes Høj giver Emma de pebernødder til Snifer, som han ikke har fået. Hun sidder i køkkenet med Sofie og Ragnhild. Snifer blev reddet ved ragnarok i går. Ragnhild spørger hende, om hun glad for, Snifer er kommer hjem. Det er hun. Tove kommer ind i køkkenet og snakker i sin mobiltelefon. Hun har bestilt taxa til kl. 19:00. Den skal bringe hende og Sofie til lufthavnen, hvor de skal med fly til Singapore. Sofie er stadig ked af, at skulle rejse.
I stuen pakker Sofie og Jonas gaver ind. I stedet for at give gaverne til deres familie, vil de give dem til guderne i Valhal. Derfor klippes der til deres ankomst til borgen. De bliver budt velkommen af Heimdal, Sif, Ydun og Freja. Heimdal husker, at de besejrede jætterne, som var det i går. Sofie og Jonas viser guderne gaverne, de har med til dem. Først giver de Heimdal hans gave, der er rensevæske til hans horn. Sif får et spejl, så hun kan se sit guldhår. Ydun får en kam og mousse til at sætte håret med. Sofie giver Freja sit armbånd. Freja synes, Sofie og Jonas er meget søde, men hun forstår ikke, hvorfor de skal have gaver. Sofie forklarer guderne, at man i Midgård giver hinanden gaver, for at gøre den anden glad. Når man giver en gave til nogen, betyder personen noget helt specielt for en.
Så byder Odin dem velkommen til gudernes solhvervsfest. Han savner stadig Balder. Derfor foreslår Jonas, at Odin inviterer ham med til festen. Så kommer Loke ind og foreslår, de også skulle inviterer Hel med. Ingen af guderne er glade for det forslag, men Loke beder Odin lytte til børnene. Både Jonas og Sofie mener, at både Balder og Hel skal med til festen, fordi de er familie. Ingen af guderne har lyst til at sidde ved siden at Hel, så det vil gøre Loke.
I huset kommer Asbjørn ind i stuen. Tove snakker i telefon med Mr. Tong. Asbjørn flytter brændekurven hen til den placering, Tove foreslog i den første episode. Han mener, brændeknuden står bedre dér, hvorefter han går ud i skoven.
I Valhal er solhvervsfesten begyndt. Loke kommer nu med flere gæster. Først kommer Balder ind af porten, og får en stor velkomst af guderne. Alle er glade for at se ham. Men Loke har også taget Hel med. Da hun kommer ind i Valhal, er der kun tavshed fra guderne. Hurtigt tager Odin initiativ og byder hende velkommen til Valhal.Han mener, der er gået for lang tid siden, de har set hinanden. Han komplimenterer også Hels forrygende hår. Så sætter guderne sig om bordet, og festen kan begynde.
Mens guderne fester og spiser, spørger Heimdal Hel, om Balder kan blive i Valhal. Først lover Hel at kigge forbi (muligvis med Balder), men til sidste lover hun, at Balder godt kan få lov at blive. Kort efter mødes Jonas, Sofie og Loke, lidt væk fra de andre guder. De giver ham en barbermaskine. Sofie har lært, at man ikke kan regne med guderne, men Loke skulle alligevel have en gave. Jonas forklarer Loke, at Sofie er ked af det, fordi hun skal rejse til Singapore. Hun ved godt, at Loke kan man ikke stole på. Da de andre guder hører dette, kaster de mad efter Loke. Sofie og Jonas ønsker Loke en gud jul. Dernæst begiver der sig sammen hjem igennem tunnelen til Lokes Høj.
I husets køkken sidder familien og spiser den julemad, som Ragnhild har lavet. Både and og flæskesteg, som hun lovede. Jonas, Sofie, Tove og Asbjørn har ikke meget appetit, så da Ragnhild vil give mere mad, vil kun Emma have. Tove håber, Asbjørn vil ringe til hende og Sofie, selvom de bor i Singapore.
Ragnhild foreslår, at de kommer på besøg til næste sommer. Og både Tove og Sofie ser frem til at komme på besøg igen. En Taxa dytter udenfor, så Tove og Sofie skal sige farvel. Sofie siger farvel til Asbjørn, mens Tove henter deres kufferter. Jonas vil ikke sige farvel. Han er glad for at have Sofie som ven i huset, det er bedre end de 10 guder, som er i Valhal. De krammer alligevel farvel. Sofie beder Emma om at passe godt på Snifer. Inden Tove går, giver Asbjørn hende en sidste gave. Han beder hende pakke den ud på turen. De giver hånd og siger farvel. Tove kan ikke få sig selv til dette, så det bliver til akavede håndtegn i stedet. Så går Tove og Sofie ud af døren og sætter sig i taxaen mod lufthavnen
I taxaen spørger chaufføren, hvor de skal hen. Tove fortæller, de skal til lufthavnen og kommenterer, at chaufføren må kunne lide at arbejde juleaftensdag. Loke (forklædt som chaufføren) forklarer, at det var aftalt for to uger siden. Han spørger til hendes pakke, og beder hende åbne. Det er Sofie helt enig med ham i. Tove pakker Asbjørns gave ud, og finder Asbjørns halstørklæde. Hun lugter til det, og ser det som en minde.
Loke forklarer, at man selv er herre over, om det bare skal være et minde. Han mener, at der alligevel ikke sidder nogen guder et eller andet sted, og bestemmer, hvad man skal. Det er man selv herre over. Indenfor pakker Emma et dukkehus ud, som Asbjørn forklarer, hun har fået af Tove og Sofie. Dernæst kommer Tove og Sofie ind i stuen. Tove viser Asbjørn hans halstørklæde og mener, det er grimt og lugter. Hun mener, det skal blive her – ligesom hun. Både Jonas og Sofie er meget glade. Så danser familien om juletræet og synger.
Senere, på 1. salens badeværelse, snakker Tove med Mr. Tong. Hun fortæller ham, at hun siger op. Mr. Tong bliver meget sur, så Tove smider telefonen i toilettet. Asbjørn spørger hende, hvorfor hun ændrede mening. Hun fandt ud af, at hun selv kan bestemme, om hendes tid med Asbjørn skal forblive et minde, eller om hun skal leve med Asbjørn. Asbjørn mener, at hun så valgte ham til, selvom Tove stadig mener, han er mærkelig og stædig. Det mener Asbjørn også om hende. På badeværelset i stuen fortæller Sofie om deres møde med Loke i taxaen. Jonas spørger hende, om Tove så bare skiftede mening. Det forklarer Sofie, hun gjorde – med lidt hjælp fra Loke. Både Sofie og Jonas har fået en bror og søster i forhold til hinanden, så de laver en lille vandkamp. I stuen ønsker Emma Snifer en glædelig jul.
Mine tanker:
Dette er seriens sidste episode. Slaget om ragnarok blev udkæmpet i episode 23, og derfor er der ikke meget af seriens konflikt tilbage. Det eneste spørgsmål, som serien ikke har besvaret ved episodes begyndelse, er, om Sofie skal rejse til Singapore eller ej. Derfor er episoden meget afdæmpet, uden der bliver gjort stort nummer ud af dramaet.
Sofie, Jonas, Tove og Asbjørn har alle accepteret, ved episodens begyndelse, at Sofie og Tove skal rejse til. Derfor bruger Sofie og Jonas i stedet den sidste dag sammen med guderne i Valhal, hvor de kan holde hinanden med selskab. Samtidig kan Sofie forklare Loke, at han stadig har lovet hende, at hun ikke skulle rejse til Singapore. Det er også på grund af Sofie og Jonas, at de får overtalt Odin til at invitere Balder og Hel med til solhvervsfesten.
Dermed hjælper Sofie og Jonas guderne med at forstå, at de er familie. Som familie, og i dansk kultur, fejrer vi jul sammen. Selvom Odin først tøver, så kan Loke hjælpe ham med at acceptere, at Hel er god nok. Loke har ligeledes ikke noget problem med at sidde ved siden af hende. Alle guderne er meget glade for at se Balder igen, knap så stor jubel er der over for Hel. Så snart festen er begyndt, er det dog kun et mindre problem. Heimdal spørger Hel, om Balder må blive. Det kan han godt få lov til, – men så skal guderne også besøge hende i Hel, præcis som Jonas og Sofie har sagt. På denne måde finder guderne sammen igen, som en familie, og Balder kan endelig vende hjem.
Julemiddagen i huset foregår afdæmpet. Jonas, Asbjørn, Ragnhild og Emma ved godt, at Sofie og Tove snart skal rejse. Det føles som en sidste nadver inden det svære farvel. I Taxaen viser det sig, at Loke har holdt sin aftale. Da Tove har pakket Asbjørns gave ud, spørger Loke hende, om det bare skal være en minde. Tove og Asbjørn har allerede brugt mange timer sammen og været meget uenige. Hun vælger alligevel at blive i Lokes Høj med Asbjørn, Emma, Ragnhild og Jonas. Toves valg er samtidig også resolutionen på Sofie ønske om ikke at rejse. Loke får opfyldt hendes ønske gennem snakken med hendes mor. Derfor kan hele familien fejre jul sammen.
(Min samlede tanker om serien finder du, på næste side)
Konklusion:
“Jul i Valhal” tager de sikre valg fra start til slut. Historien, æstetikken og seriens temaer er ligetil at forstå, uden de store nuancer. Desværre så mister serien sit klimaks, fordi ragnarok ikke bliver det store slag, som var hensigten. I serien bliver der sideløbende fortalt tre forskellige historier: Den første, om hvorfor Sofie, der bare ikke gider rejse mere. Dernæst, hvordan Sofie og Jonas ved en fejl befrier Loke fra sine lænker. Denne handling igangsætte ragnerok. Den sidste historie som fortællers, er udviklingen af Tove og Asbjørns forhold. De Vi ser, hvordan de bare ikke kan blive enige om noget og hvordan de langsomt lære hinanden bedre at kende, for til sidste at blive sammen.
Det er de tre sideløbende historier, som danner rammen om “Jul i Valhals” historie og temaer. Serien handler om tilgivelse og at finde venskab blandt fremmede. Disse temaer ses både i Jonas og Sofies venskab og Tove og Asbjørns konflikter. Der hvor det ikke kan ses eller føles, er i hele historien om Ragnaroks komme.
Balder bliver først introduceret i episode 12 og har intet forhold til Loke før til allersidst. Loke, som ligeledes opholder sig i Hel i samme episode, får ikke en scene med Balder, så vi kan etablere deres forhold. Derfor mangler der et setup – eller bare en scene, som etablerer, at Loke på et tidspunkt skal tilgive Balder. Vi får noget af det, i episode 8 (Lokes forbrydelser) og i episode 13 (Balders lys). Disse er dog begge historier fra fortiden, der i seriens univers skete for hundrede eller tusinder af år siden. Det har muligvis været manuskriptforfatternes intention, at dette skulle have været setuppet til Lokes tilgivelse af Balder, men det er ikke den måde, historierne bliver formidlet. De bliver i stedet kun forklaringer på, hvorfor guderne ikke kan lide Loke.
Jætterne er det andet store problem i serien. Allerede inden vi møder den første jætte i episode 15, fortæller Thor os, at jætterne er “nedrige, farlige og hæslige”. Seriens intention har været, at vi opfatter jætterne som onde og som en kraft, der vil skabe kaos i guderens planer. Det viser gudernes os. Jætterne opfattes bare aldrig onde, kaotiske eller som gudernes fjender. I Stedet er de fremstillet som beskidte, uorganiserede og underlige. De jætter, som vi tror, vi skal frygte, bliver i stedet komiske. Da der endelig er mulighed for at vise de onde jætter til Ragnarok i episode 23, får aldrig lov at se deres ansigter. Kombineret med det store tab af suspense i scenen, er det helt umuligt for os, at frygte jætterne. Så hvorfor er de overhovedet en del af historien?
Ligesom de fleste andre TV2-julekalendre som blev produceret efter “jul i Valhal”, samt “Jesus og Josefine” (2003), er der castet mange kendte skuespillere. Martin Brygmann som Loke, Ann Eleonora Jørgensen som Tove, Troels Lyby som Asbjørn, Peter Frödin som Heimdal og Lotte Andersen som Hel. Det er en del af TV2’s markedsføring af deres julekalendre, for at gøre seerne trygge ved de kendte ansigter.
Grundet de mange historier, jætternes fremstilling, Loke og Balders historie og TV2 gentagne casting af kendte skuespillere, bliver “Jul i Valhal” en rodet oplevelse. To af seriens tre historier fungerer og følges helt i mål. Men historien om Loke tilgivelse af Balder mangler et godt setup. I stedet for en historie om hvordan Loke og/eller Balder udvikler sig, så de kan tilgive den anden, er serien mere interesseret i at give os en stor dårlig koreografet slåskamp med en modstander, som mangler karakter. Havde fokus i stedet været på Baldes og Lokes indre udvikling, ville historien ligne historien om Tove og Asbjørn – og ikke mindst følge seriens tema om tilgivelse og venskab blandt fremmede. Dette ville både have givet en fuldendt historie og et klart budskab.Seriens tre historier ville have haft samme tema, som ville have givet en bedre oplevelse. En løsning på dette problem kunne have været, at skrive jætterne ud, for at fokusere på historien om Balders tilgivelse af Loke.
“Jul i Valhal” er derfor en serie, som næste når i mål med den intentioner om tilgivelse, venskab. Der er knap så meget “lys i mørket” som der loves i introduktionen. Selvom jætterne, historien om Loke tilgivelse og ragnerok ikke fungere perfekt, er “Jul i Valhal” stadig en julekalender med et godt budskab og serie, som stadig er relevant, her mange år senere.