• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Magical Movies

Magical Movies

Find magien i filmene

  • Seerguide: Jul i Valhal
    • Introduktion
    • Rejsen til Mormor
    • Jul i Midgård
  • Fiktion
    • Kundskabens Træ
    • Fred til Lands
    • Harry Potter og De Vises Sten (2001)
    • Validation (Kortfilm, 2007)
    • Nu er solen død (Kortfilm, 2015)
  • Dokumentar
    • 52 Dage Som Hjemløs
    • Dokumentar
  • Filmessays
    • Film er mere end underholdning
    • En rejse til fantastiske verdener
    • Lidt om mig – og mine “Skjulte Talenter”
    • Om Julefilm
    • Narrativet i film
    • Essay
  • Filmproduktioner
  • Filminspiration
    • Top 10: Det bedste fra 2021
    • Top 10: Det bedste fra 2020
    • Top 10: Længste film jeg har set
  • Om Magical Movies
Du er her: Forside / Tv-serie / Seerguide / Loke på æblerov

Loke på æblerov

10. december 2021 by Gilbert Hedegaard 4 kommentarer

Premiere: 10. december 2005
Dagens sang: "Lokes Rapsody"
Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Loke (Martin Brygmann), Ydun (Lene Maria Christensen), Heimdal (Peter Frödin) 

Historie:

Familierne sidder i køkkenet, (Jonas, Sofie, Emma, Asbjørn, Tove og Ragnhild) og laver juledekorationer sammen. På bordet står også en skål med røde æbler. Sofie snakker med Ragnhild om Yduns “styrkeæbler”. Ragnhild forklarer, at Ydun kom med dem en gang om året, så guderne i Valhal kunne holde sig unge og kampklar.

Copyright: Cosmo film/TV2

Da Sofie efterfølgende siger, de går ud, bliver Ragnhild overrasket, da termometeret viser -10 grader udenfor. Imens er Asbjørn gået ind i stuen, hvor Tove følger med. Hun takker for hans julekort i går og har samtidig tænkt, at hun ikke skal styre alting. Derfor vil hun have, at Asbjørn beslutter, hvad de skal lave sammen i dag, – hun vil hjælpe ham. Han vil ud i skoven for at samle grankogler til deres juledekorationer, – og han bliver meget overrasket over, at Tove insisterer på at tage med. Asbjørn ser dog ikke Tove som noget naturmenneske, men måske kan hun overraske.

Copyright: Cosmo film/TV2
Copyright: Cosmo film/TV2

I hulen læser Jonas og Sofie Lokes brev fra i går. Sofie forklarer, at Loke må have siddet i hulen i flere tusinde år, og han derfor har brug for at styrke sig på Yduns æbler. Derfor går Jonas tilbage til huset og henter Ragnhilds æbler, så de kan bytte dem ud med Yduns i Valhal. På vej igennem tunnelen lægger de en plan om, at Jonas skal få Ydun væk fra æblerne, mens Sofie bytter dem ud. På vejen til Valhal møder de Heimdal, som pudser sit Gjallarhorn ved en hestefold. Han fortæller, at Ydun har låst døren, så ingen kommer ind. Æblerne skal ikke spildes. Heimdal har komponeret i et lille digt om Yduns styrkeæbler. Jonas og Sofie “aftaler” med Heimdal, at de nok skal vente – for dernæst at bevæge sig mod borgen, så snart han er gået.

Heimdal synger. Copyright: Cosmo film/TV2

De ved begge, at Loke ikke venter. Da de kommer frem til Valhal og banker på døren, er Ydun (Lene Maria Christensen) i gang med at pudse sine æbler. De vil snakke med hende, først ved en vag æblerelateret påstand. Men den tror hun ikke på, så Jonas siger, han synes, hun er den pæneste i Valhal. Så vil hun godt lukke dem ind. Da de er kommet ind, opdager Sofie, at Yduns æbler er grønne og ikke røde som Ragnhilds. For at få Ydun væk fra æblerne, vil Jonas tage et billede af hende. Hun vil ikke forlade æblerne, så Sofie lover at holde vagt – at beskytte æblerne med sit liv, mens de går udenfor. Da de har forladt borgen, hører Sofie en stemme, der lyder som Jonas, kalde sit navn. Hun går derfor udenfor for at finde Jonas og Ydun. Bag døren til Valhal træder Loke frem.

Copyright: Cosmo film/TV2
Ydun for taget sit billede. Copyright: Cosmo film/TV2

Udenfor er Jonas og Ydun i gang med at tage en smukt billede af hende, da Sofie kommer. Hun fortæller, at hun hørte Jonas kalde. Loke mener, de bare er “dumme børn.” Dernæst begynder han at spise en bid at alle Yduns æbler, men hvad han ikke lægger mærke til er, at han taber en nøgle. Foran Valhal er det endelig gået op for Sofie, at det var Loke, som snød hende med Jonas stemme, – så hun skynder sig tilbage sammen med Jonas. Da de kommer ind i Valhal, ser de, at Loke har spist alle Yduns æbler. Ydun er knust og ved ikke, hvad hun skal gøre. Men hun tænker, det nok skal gå, da Ragnarok ikke er lige om hjørnet. Jonas hjælper hende med at bytte hendes spiste æbler ud med Ragnhilds, mens Sofie samler Lokes nøgle op.

Copyright: Cosmo film/TV2

I huset er Asbjørn og Tove kommer hjem fra deres tur i skoven. Emma og Ragnhild sidder stadig i køkkenet og lave juledekorationer. Tove kommer først ind i køkkenet og fortæller Emma og Ragnhild, at hun ikke troede, hun skulle overleve, da hun har frosset i flere timer. Men da Asbjørn kommer ind, synes Tove pludseligt, det har været fantastisk, – og Emma undrer sig. Senere er Jonas og Sofie også kommet hjem, og vil sammen vaske op i køkkenet.

Copyright: Cosmo film/TV2
Copyright: Cosmo film/TV2

Da finder Emma et grønt æble, som hun tager en bid af. Asbjørn står samtidig og putter brænde på kaminen og snakker med Tove, fordi han også synes, det har været en lang og kold dag. Han beder Emma hente mere brænde, og da hun nemt løfter hele brændekurven alene, bliver han noget overrasket. Jonas kommer ind og ser, Emma har spist af æblet. På badeværelset om aftenen synes Sofie ikke, det er i orden, at Jonas tog et æble med hjem fra Valhal. Han tænkte, de havde brug for styrke for at kunne vinde over Loke. Sofie mener, de har brug for en til at læse runer, så de kan finde ud af, hvor de kan bruge Lokes nøgle.

Mine tanker:

Det nyeste fantasy-træk i denne episode er Lokes “transformation”/Stemmeforvrængning, da han taler med Jonas stemme. Dette bruger han for at snyde Sofie og lokke hende væk fra æblerne, så han selv kan få dem. Hans udseende har også ændret sig en del, siden vi først mødte ham i hulen.

Copyright: Cosmo film/TV2
Copyright: Cosmo film/TV2

Han mener, de begge er dumme, fordi Sofie lader sig vildlede, og de vil forhindre ham i at spise Yduns æbler. Ydun er mere interesseret i at være en smuk og ungdommelig gudinde. Desværre får vi ikke en forklaring på, hvad hun er gud for. Men at Loke spiser hendes styrkeæbler, er katastrofalt for guderne, de ved det bare ikke endnu. Netop fordi guderne ikke ved det, i modsætning til os, skal serien forsøge at balancerer denne viden for at skabe suspense. Odin er den eneste, som har mistanke om, at Loke kunne være blevet sluppet fri, – men endnu ønsker hverken Sofie eller Jonas at fortælle sandheden. I stedet vil de hellere selv forsøge at løse problemerne. Dette kræver, at de lærer at læse runer, så de kan fange Loke. Det er dog sværere, end de har forudset, da Loke kender dem bedre og allerede har en plan for Ragnarok. Sofie og Jonas har det som om, at Loke er hele tiden et skridt foran.

Copyright: Cosmo film/TV2
Copyright: Cosmo film/TV2

Det er netop fordi, Loke kan ændre sin stemme, at han kan snyde Sofie til at tro, at Jonas kalder. Derfor efterlader hun æblerne uden beskyttelse, og Loke kan spise dem. I stedet må Sofie og Jonas give guderne Ragnhilds æbler. Hvad værre er, at Jonas tror, han er smart, da han tager det sidste af Yduns æbler med hjem. Det spiser Emma, så hun for overmenneskelig styrke. Da han på badeværelset forklarer, han stjal det, fordi han mente, de havde brug for styrke, er Sofie af en helt anden opfattelse. Hun mener, de skal bruge en, som kan læse runerne på den nøgle, som hun samlede op. Nøglen kan muligvis lede dem nærmere til Loke.

Nøglen som Loke taber. Copyright: Cosmo film/TV2

Tove giver som det første Asbjørn en reel tak for julekortet dagen før. Hun begynder at forstå, at hendes effektivitet og kontrol nok ikke er det, som Asbjørn søger. Derfor vil hun lade Asbjørn bestemme, hvad de skal lave sammen i dag. At dette, af nogen, kan ses som en barnlig adfærd af et voksent menneske, bliver ikke gjort bedre af den komiske musik, som bruges i scenen. Samtidig skal man også huske på, at i fantasy og eventyrfortællinger er det børnene, som løser de voksnes problemer. Det er derfor, det Jonas og Sofie, som forhindrer Ragnarok. Da Asbjørn vil en tur i skoven, tager Tove med, uden at stille spørgsmål. Tove ved godt, hun ikke vil kunne lide skoven. Hun vil bare gerne være sammen med Asbjørn, i denne situation er det en aktivitet, som han kan lide. Derfor tager han Tove med i skoven. Hun er dog helt uforberedt på, at det meget koldt, så hun fryser, da hun endelig kommer hjem. Forhåbentlig bliver hun bedre venner med Asbjørn, da hun har oplevet skoven med ham.

Copyright: Cosmo film/TV2
Copyright: Cosmo film/TV2

Jonas og Sofie skal stadig finde en, der kan tolke runerne på nøglen. Den eneste som vi kender, der kan dette, er Odin og Loke. Derfor må de bede Odin om hjælp. Vil han opdage, at de har sluppet Loke fri? Fortæller de ham sandheden? Hvad betyder de runer, som de fik? Hvor kan nøglen bruges?

Share this:

  • Twitter
  • Facebook

Related

Skrevet i: Fantasy, Julekalender, Seerguide, Tv-serie Tags: Ann Eleonora Jørgensen, Clara Maria Bahamondes, Jul, Jul i Valhal, Laura Østergaard Buhl, Lene Maria Christensen, Lokes Rapsody, Lukas Schwarz Thorsteinsson, Martin Brygmann, Peter Frödin, Troels Lyby, Vigga Bro

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Odins runer - Magical Movies siger:
    11. december 2021 kl. 08:02

    […] Odin måske ikke klaret de umenneskelige 9 dage og 9 nætter. Dette underbygger også historien fra Episode 10, om hvorfor Odin ikke ville give Balder til Skade. Balder vil altid hjælpe, hvor han kan – […]

    Svar
  2. Turen til Hel - Magical Movies siger:
    12. december 2021 kl. 08:00

    […] Midgård bliver det koldere og koldere. Temperaturen er faldet til -17 grader fra -10 i episode 10. Strømmen går, så Asbjørn må reparere det. Det bliver koldere og mørkere, – som er de […]

    Svar
  3. Sandhedens time - Magical Movies siger:
    20. december 2021 kl. 08:26

    […] – men Sofie korrigerer og forklarer, at de æbler guderne fik, var helt normale. Loke spiste styrkeæblerne. Ydun bliver ked af det. Så kommer guderne i tanke om, at Loke både mangler at besøge Hel og […]

    Svar
  4. Seerguide: Jul i Valhal - Magical Movies siger:
    15. april 2022 kl. 14:19

    […] Loke på æblerov […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

  • Seerguide: Jul i Valhal
    • Introduktion
    • Rejsen til Mormor
    • Jul i Midgård
  • Fiktion
    • Kundskabens Træ
    • Fred til Lands
    • Harry Potter og De Vises Sten (2001)
    • Validation (Kortfilm, 2007)
    • Nu er solen død (Kortfilm, 2015)
  • Dokumentar
    • 52 Dage Som Hjemløs
    • Dokumentar
  • Filmessays
    • Film er mere end underholdning
    • En rejse til fantastiske verdener
    • Lidt om mig – og mine “Skjulte Talenter”
    • Om Julefilm
    • Narrativet i film
    • Essay
  • Filmproduktioner
  • Filminspiration
    • Top 10: Det bedste fra 2021
    • Top 10: Det bedste fra 2020
    • Top 10: Længste film jeg har set
  • Om Magical Movies

Seneste indlæg

  • Væmmelige film: “Raw” (2016)
  • Top 10: Det bedste fra 2021
  • Jul i Midgård
  • Ragnarok
  • Et stort hjerte

Kategorier

  • Anmeldelse
  • Dokumentar
  • Drama
  • Essay
  • Fantasy
  • Film
  • Fred til Lands
  • Gyser
  • Julefilm
  • Julekalender
  • Julekalenderens historie
  • Kortfilm
  • Opdatering
  • Seerguide
  • Top 10
  • Top 100
  • Tv-serie
  • Uncategorized
  • Vemmelige film

Arkiver

  • marts 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • juli 2021
  • maj 2021
  • marts 2021
  • november 2020
  • marts 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • april 2017
  • marts 2017
  • august 2016
  • december 2015
  • november 2015
  • oktober 2015

Seneste kommentarer

  • Sofies Hemmelighed - Magical Movies til Runemagi til Jonas
  • Sofies Hemmelighed - Magical Movies til Manden i hulen
  • Manden i hulen - Magical Movies til Sofies Hemmelighed
  • Rejsen til Mormor - Magical Movies til Manden i hulen
  • Rejsen til Mormor - Magical Movies til Seerguide: Jul i Valhal

Kategorier

Anmeldelse (10) Dokumentar (3) Drama (7) Essay (5) Fantasy (29) Film (12) Fred til Lands (1) Genrer (0) Gyser (2) Julefilm (1) Julekalender (28) Julekalenderens historie (1) Kortfilm (2) Opdatering (1) Seerguide (25) Top 10 (3) Top 100 (1) Tv-serie (29) Uncategorized (1) Vemmelige film (1)

Magicalmovies på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube

Copyright © 2022 · Genesis Sample on Genesis Framework · WordPress · Log ind

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR
Go to mobile version