Premiere: 23. december 2005 Dagens sang: "Lysets vej" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Loke (Martin Brygmann), Odin (Søren Spanning), Heimdal (Peter Frödin), Thor (Henrik Noël Andersen), Freja (Helle Fagralid), Tyr (Bjørn Fjæsted), Ydun (Lene Maria Christensen), Njord (Morten Eisner), Sif (Bodil Jørgensen), Hel (Lotte Andersen), Balder (Cyron Melville), Thrym (Morten Suurballe)
Historie:
Jætterne har været på vej til Valhal i tre dage (siden d. 21. december). De er nu ankommet og står på toppen af bakken mod Valhal. Thrym byder jætterne velkommen til ragnarok. I huset ved Lokes Høj sidder Jonas og Sofie i det mørke køkken. De håber, at de kan få Balder med til Valhal, så han kan tilgive Loke. De skal have ham ud af Hel. Da de er ved at gå, kommer Emma ned fra husets 1. sal. Hun spørger, om hun må komme med.
Jonas og Sofie siger til hende, at de skal finde Snifer. De mener begge, at Valhal er for farlig for Emma. Derfor vil de helst ikke have hende med, men de lover at tage Snifer med hjem. I Valhal forbereder guderne sig til ragnarok. Loke bliver holdt fanget. Han forklarer Odin, at hvis bare en af guderne vil tilgive ham, så behøver der ikke at komme et ragnarok. Det vil Odin ikke. Heimdal siger til Odin, at Jætterne står foran borgen, så Odin beder ham blæse i sit gjallarhorn.
I Lokes Høj skynder Jonas og Sofie sig gennem tunnelen til Asgård. Emma er fulgt efter dem, og Jonas kan mærke, nogen er efter ham. Netop som de kommer ud af tunnelen, hører de Heimdals gjallarhorn, da smutter Emma også ud af tunnelen. Jonas og Sofie vil have, hun tager hjem igen, men Emma kan ikke finde vej fra Lokes Høj til Ragnhilds hus. Så de er nødt til at have hende med til Hel. Jonas tager hende kun med på den betingelse, at hun gør, hvad han siger.
I huset er Tove og Asbjørn kommer ned i stuen. De står og betragter deres rød-hvide juletræ. Asbjørn kan godt lide Toves tema, og hun kan lide hans. Derfor beslutter Asbjørn sig for at tage julepynt fra Tove side og placere det på hans egen. Tove gør det modsatte, og sådan fortsætter de med at bytte julepynt.
I Asgård er Jonas, Sofie og Emma nået frem til Hel. Hun tilbyder Emma sin (dødgode) drik, som Jonas prompte beder Emma om ikke at drikke. Hel er ikke tilfreds, fordi de alle tre “stadig” er levende. De forklarer, at de kun er på visit og vil have Balder med. Derfor beder Hel Balder komme. Jonas og Sofie forklarer ham, at de vil have ham til at tilgive Loke, så ragnarok stoppes. Det er Balder usikker på, om at han vil. Heldigvis siger Emma, at hun gerne vil have Snifer med tilbage, – som er i Asgård som Fenrisulven. Det hjælper, så Balder gerne vil, hvis han kan få lov af Hel. Hel forklarer, at ingen går derfra, uden hendes tilladelse, også selvom Sofie siger, at de har brug for Balder i Valhal.
I Valhal beder Odin guderne om at gå i kamp med styrke. Udenfor borgen løber jætterne mod Valhal til det endelig slag. Thor svinger sin hammer, så lynene begynder. Jætterne behøver ikke bruge tid på at åbne porten til Valhal, da den (åbenbart) står åben. Så de kan træde direkte ind i Valhal, og så begynder slaget/slåskampen med guderne i Valhal.
I Hel spiller Hel kalaha med Sofie. For at hun kan give Balder lov til at gå, skal en anden tage hans plads. Hun har ingen interesse i hverken Sofie eller Jonas, så Emma må blive. Emma vil spille pebernød med Hel, og Jonas beder Emma om aldrig at drikke Hels saft. Emma beder også Sofie om at give Snifer en pebernød, når hun finder den. I Valhal er slaget/slåskampen begyndt, og guderne slås mod jætter, som vi ikke får ansigter af (bortset fra Thrym).
Jonas, Sofie og Balder kommer ind af porten. Sofie vil finde Snifer, og samtidig vil Jonas og Balder finde Loke. Sofie løber mod Odin, og netop som Fenrisulven skal til at angribe ham, giver hun den pebernødden. Det får hunden til at slappe af – og blive Snifer igen. Balder er med Jonas hjælp kommet frem til Loke. Han forklarer, at Sofie mente, Loke gerne vil tilgive ham, og derfor vil Balder høre, hvad han vil sige. Loke forklarer Balder, at han er ked af, han kom til at slå ham ihjel. Loke savner alle guderne og undskylder Balder. Balder accepterer tilgivelsen.
Da kommer lyset endelig frem i Valhal, og kampen stopper helt. Thrym mener, guderne kun har vundet det første slag, da Thor smider sin hammer i hovedet på ham. Loke krammer Balder og bliver befriet. I huset er Asbjørn og Tove blevet færdige med at bytte om på pynten på deres juletræ. Stormen udenfor er forsvundet, og lyset er vendt tilbage. Tove synes, deres juletræ er blevet smukt. Hun vil nu ind på sit værelse og pakke, så hun kan blive klar til at rejse til Singapore i morgen.
I Valhal er Odin glad for endelig at se Balder igen. Odin ville gerne have, han blev, men Balder forklarer, at han kun er der på lånt tid, fordi Emma har taget hans plads i Hel. Odin takker Jonas og Sofie. De beder ham tilgive Loke, som han endelig gør. Odin byder Loke velkommen i familien.
Så tager Jonas, Sofie og Balder mod Hel. I Hel sidder Emma og spiller pebernød med Hel, da de tre kommer tilbage for at hente hende. Sofie fortæller Balder, at det så bliver jul alligevel. Balder kender ikke til julen, så Sofie forklarer, det er ligesom guderne solhvervsfest, – lysets komme fejres.
Sofie, Jonas og Emma er kommet hjem igen og ser nyhederne med resten af familien. Der meldes om helt normalt vejr igen, med dagene i den vante længde. Meteorologerne har ikke kunnet finde en forklaring på fænomenet, så det må være et julemirakel. I husets ene badeværelse kan Jonas stadig mærke et slag på skulderen fra Thrym. Sofie er ikke glad, selvom de har forhindret ragnarok. Hverken Sofie eller Jonas kunne have klaret at forhindre ragnarok, uden den andens hjælp. Men hun ved, hun vil komme til at savne Jonas, når hun rejser i morgen. Så lægger de begge hånden på risten.
Mine tanker:
Det lykkedes Emma at snige sig med til Valhal, – fordi hun vil finde Snifer. Jonas opdager hende i tunnelen, og da hun ikke selv kan finde hjem, er Jonas og Sofie nødt til at tage hende med. Derfor bliver det hende, som må blive i Hel, mens Jonas og Sofie får Balder til at tilgive Loke.
I huset er Tove og Asbjørn travlt optaget af at bytte julepynt på deres juletræ. Serien bruger stort set ikke noget tid i huset i denne episode, fordi vi skal nå til Hel og tilbage, og Loke skal sige undskyld til Balder. Dette lykkedes heldigvis, og Sofie bruger Emmas pebernød til at redde Odin. Da Sofie, Jonas og Emma senere er vendt hjem, rapporteres der i vejrudsigten om et normalt vejr igen. Et lille julemirakel, som egentligt skyldes, at ragnarok alligevel ikke skete, da Loke accepterede Balders undskyldning. Men Sofie er ikke tilfreds, – hun vil ikke rejse til Singapore i morgen.
På overfladen fungerer episoden fint, både dramatisk og tematisk. Men alligevel opstår der desværre problemer allerede fra episodens begyndelse, da vi præsenteres for det store slag. På de få scener som bruges til slaget, er der så mange fejl og mangler, at det klimaks der kunne have været, falder til jorden. Kun Lokes og Balders tilgivelse og accept fungere faktisk, – selve kampscenerne kunne have brugt flere totalbilleder og en bedre klipning.
Problemerne begynder netop i den første scene. Guderne står i Valhal, og jætterne udenfor. For det første kan jætterne ikke stå “oppe” på en bakke og løbe ned til borgen, – sådan er Matte Painting af Valhal ikke. Dér er Valhal på toppen af en bakke. Derudover ville det også være en horrible taktisk position at have en borg nede (eller oppe) ad ikke bakke og ikke på toppen. Men det føles som om, guderne bare venter på, at jætterne går ind på borgen og slår dem ihjel. Det er jætterne, som skal ned af bakken og ind på borgen. Guderne ved ikke, hvornår det sker, fordi de ikke kan se, hvor jætterne befinder sig. Det er kun os, som har idé om den fysiske afstand mellem de to parter, – guderne på borgen og jætterne på bakken udenfor. En reel afstand mellem de lokations bliver det aldrig til, fordi borgen og bakken aldrig er i samme billede. Derfor kan vi som seer ikke vide, hvornår jætterne angriber guderne. – Og derfor mister serien suspense, før ragnarok overhovedet er begyndt.
Det med at jætterne bare går direkte ind på borgen, er netop præcis hvad, der sker. Åbenbart har guderne ikke overvejet, at de – bare måske – kunne få dræbt flere jætter, hvis de låste porten. Når jætterne så er gået direkte ind af døren, beder Thrym dem gå til angreb på guderne, – selvom de lige har løbet fra bakken og ind på borgen. Så det bliver til en omgang “dobbeltkonfekt”, – fordi jætterne 2 gange må “gå til angreb” på guderne. Ikke ligefrem den meste gennemtænkte kamp, som manuskriptforfatterne har skrevet. Dette “dobbeltangreb” skaber et misforhold mellem seriens tid og den tid, som seeren oplever. Vi havde forventet et reelt angreb, da jætterne løb over bakken – men en kamp kom aldrig. Dermed mistes interessen for den kamp, som der kunne foregået, allerede før det er begyndt. Dette er kun det første at de mange problemer, som der opstår i hele episodens kampscener.
Da så kampen begynder, begås der flere fejl. Guderne slås i halvnære [Billedstørrelse] mod jætter, som vi aldrig får ansigter på. Guderne står alle med andsigtet mod kameraet, og jætten med ryggen til kameraet. Kampscenerne skulle have brugt totaler, da disse billeder kunne have skabt overblik. Havde der været brugt totaler, ville det også have fortalt os, om guderne var ved at vinde eller tabe over jætterne.
Stroboskoplyset fra Thors hammer betyder også, at de få scener med kamp som foregår, inden Jonas, Sofie og Balder ankommer, simpelthen ender i et stort rod. Formålet med disse scener har muligvis været at skabe suspense. Den suspense, som vi mistede i kampens begyndelse. Lyset kommer derfor bare til at forstyrre os, og giver intet dramatisk til scenen. Den gør det bare sværere at se, hvad der rent faktisk foregår.
Vi skal håbe, at Balder kan nå frem til Loke og sige undskyld. Denne handling skulle gerne forhindre, at hverken guderne eller Odin dør. Denne suspense udebliver totalt, fordi vi ikke kan se gudernes modstandere. Ifølge Heimdals historie i episode XX, skulle jætterne være ulækre, modbydelige eller “onde.” De skulle være gudernes modstandere, der vil forhindre deres liv i fred og ro. Problemet er, at vi aldrig får et ansigt på en jætterne, som guderne kæmper imod (bortset fra Thrym). Derfor har ikke noget overblik af gudernes kampe og Jætterne bliver helt anonyme modstandere.
Totalbilleder kunne give os den information, vi mangler, for at vide hvordan guderne klarer sig i kampen. Det får vi bare aldrig. I Nordisk mytologi er guderne sårbare. De kan dø ligesom os mennesker. Odin har også forklaret, at en spådom siger, han skal dræbes af Fenrisulven, så der er egentlig meget på spil. Flere af guderne kan dø, og det er hele verdenens endeligt. Denne del af klimaks kan overhovedet ikke ses i kampscenen.
Selvom meget i serien når sit klimaks i denne kamp, opstår der aldrig suspense i kampen eller bare et mindeværdigt klimaks. Den suspense der kunne have været, blev dræbt i åbningsscenerne udenfor Valhal. Stroboskoplyset fra Thors hammer gør scenen mere forvirrende end nødvendigt. Der er absolut ingen totalbilleder i scenen, så vi har intet overblik, og jætterne er helt anonyme. Derfor ligner scenen noget, der kendes fra Hollywoods actionfilm.
Det er nemlig først, da Jonas, Sofie og Balder ankommer, at der endelig kommer en lille smule kortvarig suspense. Sofie får hurtigt reddet Odin fra Fenris, og Jonas kommer ligeledes hurtigt over til Loke med Balder. Loke og Balder har en god samtale, og der er tid til, at de kan sige replikker, selvom der er slåskamp i baggrunden. Så kan man fristes til at spørge, om det overhovedet var ragnarok, som var seriens klimaks, eller om det er Balders tilgivelse? Det må du få svar på i morgen, når jeg kommer med min konklusion på serien.
Dermed er det kun et svar, som serien mangler at give. Sofie kan stadig se frem til, at skulle rejse til Singapore med sin mor juleaften. Hun er dog blevet så gode venner med Jonas, at hun allerede glæder sig til at se ham igen, når de kommer på besøg. Derfor er hun stadig ikke glad, selvom de fik forhindret ragnarok. Skal Sofie til Singapore i morgen? Vil Loke holde sin aftale? Vil guderne overhovedet hjælpe?
[…] Ragnarok […]