Premiere: 1. december 2005. Dagens sang: "Fuld af jul" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes)
Historie
“Jul i Valhal” begynder som flere andre julekalendere, med en kort prolog om den fantastiske verden, vi kommer til at bruge december på. Dette er en “julehistorie med Guder, mennesker og Jætter.” Historien vil også handle om, at to børn skal finde lyset i mørket, – og hvordan vores verden fra “gammel tid” var opdelt i tre: Midgård, Asgård og Udgård. Menneskene bor i Midgård uden adgang til de andre verdener, Guderne i Asgård bor på borgen Valhal, – de kan rejse frit, og de onde jætter bor i Udgård.
Dernæst følger en kort introsekvens, som præsenterer seriens karakterer og skuespillere. I København møder vi Sofie (Laura Østergaard Buhl) foran sin skole. Hun står med en juledekoration og venter på sin mor, der kort efter kommer i en taxa. Hendes mor, Tove (Ann Eleonora Jørgensen), havde 1000 ting at ordne, da hun netop har fået job i Singapore, som hun begynder på efter jul.
Desværre har Tove sagt deres lejlighed op, så de skal ikke hjem. I stedet skal de på landet og bo hos Sofies Mormor, indtil de rejser til Singapore. På vej i taxaen klager Sofie over, at hun igen mister de venner, hun har fået i København, (da det ikke er første gang, de rejser). Tove lover hende, at alt vil være som det plejer hos mormor.
Da de ankommer til Mormor Ragnhild (Vigga Bro), får hun øje på Sofies juledekoration. Hun synes ikke, Sofie er ligeså glad for at besøge hende, som hun plejer. Tove fortæller, hun bare mener, at Sofie skal vænne sig til tanken om at rejse til Singapore. Da de er kommet til Ragnhild med kort varsel, har hun ikke nået at få pyntet op til jul. Tove er i stuen straks begyndt at forberede sin “workstation” til sit arbejde. Ragnhild forstår ikke, at det bare er en arbejdsstation. Mens Tove tilslutter internettet, dukker Asbjørn (Troels Lyby) op og hjælper. Det er første gang, de møder hinanden, og det overrasker Tove. Han fortæller, at de (Asbjørn og hans to børn, Jonas og Emma) er flyttet ind ovenpå, i de værelser som Tove og Sofie plejer at bruge. Ragnhild præsenterer dem for hinanden og fortæller, at Asbjørn er skovløber, og Tove er Rationaliseringsekspert.
Samtidig møder Sofie Asbjørns søn Jonas (Lokas Schwarz Torsteinsson) i husets køkken. Jonas er interesseret i at vide, om Ragnhild er hendes mormor, hvad hun jo er. Han fortæller, at han bor ovenpå, hvor hun plejer at bo. Dernæst kigger han på juledekorationen, som han kommer til at ødelægge, da han vender bunden i vejret på den. Sofie bliver sur og løber udenfor.
Sofie finder en høj i nærheden af mormorens hus, og i frustration kaster hun sten ind i stendyssen på højen, der forårsager nogle underlige lyde derindefra. I køkkenet sidder Emma og giver Ragnhilds hund Snifer en pebernød. Hun aftaler med Ragnhild kun at give Snifer én pebernød om dagen indtil jul. Samtidig er Sofie vendt tilbage, men er stadig sur. Hun mener ikke, det er besværet værd at blive venner med Jonas. Hun og Tove skal alligevel rejse efter jul. Da hun spørger Tove, om de skal være sammen med dem hele julen, er det ikke, hvad Tove regner med.
Dernæst spiser de to familier aftensmad sammen i Ragnhilds køkken. Tove fortæller Asbjørn og familien, hvor meget de har rejst. Jonas bliver jaloux på Sofie, da han synes, hun er heldig, at hun har rejst så meget. Modsat har Ragnhild boet i huset hele sit liv. Jonas forestiller sig, at det har været fantastisk for Sofie, at have boet i 12 forskellige lande Det syntes Sofie ikke. Snakken falder så på skoven og områdets navn, Lokes Høj. Ragnhild forklarer, at der for mange år siden har været guder i området, – og at navnet kommer fra Jætten Loke, som blev lænket i højen. Han var “en rigtig drillepind.”
Efter maden bliver Jonas fascineret af Toves computer, da han ikke selv har nogen, og han undskylder at have ødelagt Sofies juledekoration. Asbjørn spørger også, hvorfor Tove har flyttet brændekurven, da han mener, den ikke står praktisk på det nye sted, – Tove er af modsat overbevisning. Inden familierne er på vej i seng, beder Ragnhild Sofie om at give Jonas en chance, – hun er tøvende, da hun ved, deres venskab snart slutter, fordi hun skal flytte (igen).
Asbjørn børster tænder med sine børn, og Emma fortæller, at Sofie blev sur på Jonas, fordi han ødelagde hendes juledekoration. Han beder Jonas reparerer den. Nedenunder står Tove og Sofie, – og ligeledes håber Tove, at Sofie kan blive gode venner med Jonas. Da bliver hun afbrudt af sin chef mr. Tong (Lin Kun Wu), der ringer, hvorefter Sofie går ind i stuen for at finde sin tandbørste. Da ser hun et mystisk lys fra højen, og Ragnhild fortæller, at det er fra Langdyssen Lokes Høj, Sofie ser lyset. Samtidig støder Tove og Asbjørn på hinanden, da Asbjørn flytter brændekurven tilbage. De er fortsat uenige, og Asbjørn “falder” over Tove på vej ud, – hvorefter Tove igen flytter brændekurven.
På hver sit badeværelser er Sofie og Jonas, i husets stueetage og 1. sal. Jonas hører Sofie gennem skakten og sender den reparere juledekoration ned. Sofie tager imod den, takker og bliver glad fordi, Jonas har repareret den.
Mine tanker:
Prologen til “Jul i Valhal” etablerer forholdene mellem menneskene, guderne og jætterne. Guderne har, som de eneste, kunnet bevæge sig frit i både Asgård, Midgård og Udgård. De bor på borgen Valhal, der også giver julekalenderen sin titel. Jætterne holder til i Udgård, og andet får vi ikke at vide. I nordisk mytologi er jætterne ofte gudernes fjender. De skaber kaos i gudernes orden. Så er der menneskenes verden, Midgård. Voice-overen forklarer, at der aldrig har været adgang for menneskene til hverken Asgård eller Udgård indtil nu. Hvordan det så kommer dertil, og hvordan menneskene får adgang, må vi følge med i julekalenderen for at finde ud af. Dernæst begynder titelsekvensen.
“Jul i Valhal”s titelsekvens består at to typer billeder. Det ene er en karakterpræsentation af skuespilleren og den karakter de spiller i serien. Imellem disse klippes der til billeder fra serien. Det er disse billeder, som fortæller, hvilken type historie “Jul i Valhal” vil fortælle. Samlet viser de de vigtigste “plot-point” i julekalenderens historie. Vi ser lænker fra en person, kampklare guder og venskab. Det er disse elementer, julekalenderen vil fortælle os mere om.
Som med de fleste julekalendere bruges første episode til både at introducere os til den fantastiske verden, som karaktérne får adgang til, og et kendskab til seriens karaktérer;
Sofie, der er træt af hele tiden af rejse med sin mors arbejde, – hun gider ikke rejse mere. Derfor ser hun ingen grund til at blive venner med Jonas. Det gør det ikke nemmere, at Jonas ødelægger hendes juledekoration, som hun gav til Ragnhild. Heldigvis fortæller Emma det til Asbjørn, så Jonas reparerer den. Og hun bliver glad, da han sender den ned til hende gennem skakten på badeværelset. Måske kan de blive venner?.
Asbjørn og Tove, der også allerede har deres problemer. Tove, som er rationaliseringsekspert, synes, det er bedre, at brændekurven står ved pejsen. Da Asbjørn har boet i huset længe, ved han godt, hvor den skal stå for at være praktisk, og derfor ser han ikke det praktiske i dens nye placering foran pejsen. Derfor bliver den flyttet frem og tilbage af dem begge, – og fordi de endnu ikke kender hinanden, har de forståelse for den andens synspunkter og erfaring. For Tove skal det være nemt og praktisk at lægge brænde i kaminen. For Asbjørn skal den helst stå, hvor den plejer.
Ragnhild, Sofies mormor, er bare optaget af, at alle skal have en god jul, – til julen hører sig “røverhistorier”, som dem hun fortæller om de nordiske guder, og at stedet er opkaldt efter guden Loke. – Men hvad betyder så lyset, som Sofie ser?
[…] Episode 1: “Rejsen til Mormor” […]