Premiere: 20. december 2005 Dagens sang: "Fuld af jul" Skuespillere: Sofie (Laura Østergaard Buhl), Tove (Ann Eleonora Jørgensen), Ragnhild (Vigga Bro), Asbjørn (Troels Lyby), Jonas (Lukas Schwarz Thorsteinsson), Emma (Clara Maria Bahamondes), Loke (Martin Brygmann), Odin (Søren Spanning), Heimdal (Peter Frödin), Thor (Henrik Noël Andersen), Freja (Helle Fagralid), Tyr (Bjørn Fjæsted), Ydun (Lene Maria Christensen), Njord (Morten Eisner), Sif (Bodil Jørgensen), Thrym (Morten Suurballe)
Historie:
Emma og Ragnhild er i køkkenet i huset ved Lokes Høj. Det er stadig mørkt udenfor, og Snifer er ikke i hundekurven. Ragnhild tænder kalenderlyset, og Emma spørger hende, hvorfor Snifer ikke er kommet hjem. Ragnhild foreslår, at de kan spille pebernød, mens de venter på, at Snifer vender tilbage. Jonas og Sofie er allerede gået ud til Lokes Høj. De diskuterer, hvordan de skal forklarer guderne, at de har sluppet Loke fri. Jonas vil bare fortælle det, som det er, (Loke er sluppet fri, og ragnarok er nær), men Sofie foreslår, de også fortæller, at det var et uheld. Hverken Jonas eller Sofie vidste, at ragnarok ville blive igangsat, da Lokes lænker løsnedes.
Der er koldt i huset, så Asbjørn smider mere brænde i kaminen. Tove stryger tøj, da hun forbereder hendes og Sofies rejse til Singapore d. 27. december. Asbjørn undrer sig over, at hun forbereder rejsen så tidligt, Tove foretrækker at være i god tid og går ud af stuen for hente kufferter. Ragnhild spørger Asbjørn, om han kunne tænke sig and eller flæskesteg juleaften. Asbjørn er stadig optaget af, at Tove snart skal rejse og svarer ikke Ragnhild. Da Ragnhild forstår det, spørger hun Asbjørn, hvad der optager ham. Han forklarer, at han har set, at både Jonas og Sofie er blevet venner, og så skal Sofie snart skal rejse.
Jonas og Sofie er kravlet gennem tunnelen og er ankommet til Valhal. Alle guderne hygger sig med et festmåltid her dagen før solhvervsfesten. Sofie fløjter for at gøre opmærksom på deres ankomst, og Heimdal hilser. Jonas vil have Sofie til at fortælle guderne, at de sluppet Loke fri. Han kan ikke selv, da han ikke finder det sjovt at fortælle om. Sofie fortæller derfor guderne, at de har en dårlig nyhed. Jonas siger, at Loke er sluppet løs.
Odin vil dog mene, at han sidder lænket, så han spørger, hvornår det er sket. Jonas siger, at det er et par uger siden, de blev snydt af Loke. Guderne bliver paniske, så Odin beder dem alle falde til ro. Han ved, Loke mangler Yduns styrkeæbler, – men Sofie korrigerer og forklarer, at de æbler guderne fik, var helt normale. Loke spiste styrkeæblerne. Ydun bliver ked af det. Så kommer guderne i tanke om, at Loke både mangler at besøge Hel og Fenrisulven. Sofie forklarer igen, at det har Loke også gjort. Nu mener guderne, at Loke er hos Thrym. Thor mener, Jonas og Sofie var dumme, fordi de lod sig snyde af Loke. Da beder Odin Thor slappe af. Han spørger guderne, om der er nogen, som ikke er blevet er snydt af Loke. Det har de alle oplevet. Derfor konkluderer Odin, at både guder og mennesker fejler. Han aflyser også solhvervsfesten dagen efter, da guderne i stedet skal forberede sig på ragnarok.
Hos jætterne har Loke bragt Fenrisulven (Snifer) til Thrym. Thrym finder det morsomt, at hunden er Fenrisulven. Derfor forklarer Loke, at menneskene i midgård har passet på den, og at han ikke “skal […] skue hunden på hårene.” Nu kan Thrym begynde ragnarok. I Valhal blæser Heimdal i sit horn, og han får ordre af Odin til at samle krigerne. Odin fremsiger spådommen om Fenrisulven for sig selv:
”Dig ulv Fenris vil jeg møde/med mit liv, der skal jeg bøde/min skæbne den må jeg sande/men du får mig dog med oprejst pande.”
Dernæst kalder han Jonas og Sofie hen til sig. Odin har regnet ud, at det er Loke, de har været på jagt efter hele tiden. Både Jonas og Sofie var bange for, at Sofie ville blive slået ihjel af guderne, hvis de fortalte sandheden. Derfor mener Odin ikke, at menneskene har tillid til guderne længere. Da han ikke mener, de kan hjælpe guderne med ragnarok, beder han dem tage hjem.
Hos jætterne sidder Thrym og Loke sammen i Udgård og snakker om guderne. Thrym har vilde planer og kreative måder af slå guderne ihjel på. Det er for meget for Loke, da han stadig ser dem som familie, – han vil foretrække, det blev gjort mere nænsomt. De er enige om, at ingen skal skånes i slaget. Da minder Loke ham også om deres aftale: Loke skulle herske i Valhal (Asgård), og Thrym i Udgård. Nu vil Thrym herske både i Valhal og i Udgård. Loke har givet Thrym det, han skulle bruge til at starte ragnarok, så Thrym har ikke brug for Loke mere. Thrym kan ikke lide, at Loke stadig har følelser for guderne. Så beslutter Loke sig for at forlade Thrym og Udgård.
Hjemme i huset varmer pejsen. Asbjørn beder direkte Tove om ikke at rejse. Tove mener, at der et job, som venter på hende i Singapore. Asbjørn synes, det er ærgerligt, fordi Jonas og Sofie er blevet så gode venner, men Toves planer kan der ikke ændres på. Asbjørn føler, at deres forhold er spildt, da han ikke mener, de tre uger de har haft sammen, har haft betydning for Tove, hvis hun rejser. Han tager derfor hendes pas og holder det i nærheden af pejsen. Han slipper kun passet, hvis hun siger, hun ikke kan lide ham. Det vil Tove ikke, og i stedet beder hun ham slippe passet. Det gør han, og passet lander i pejsen.
I Lokes Høj har Sofie læst spådommen, som Odin gav dem i Valhal.
Det her er spådommen om ragnarok og alle guder og menneskers endeligt:
“Ingen mand skåner den anden
Frelle fælder frelle
og ingen fjende skal finde nåde for sin brøde.”
Hun mener, den betyder, at alle slår hinanden ihjel. Da hører hun og Jonas en lyd fra tunnelen, og Loke kommer ind. Jonas slår Loke og vil fange ham. Loke fortæller, at han og Trhym er gået hvert til sit. Jonas vil derfor vide, hvorfor han er kommet. Loke fortæller først, at Thrym har alt, hvad han behøver for at kunne starte ragnarok. Sofie spørger, hvorfor de blev uenige. Loke forklarer, at de var uenige om deres kampstrategi.
Det tror Sofie ikke på, så hun spørger igen. Så fortæller Loke sandheden: De var uenige om, hvordan guderne skulle behandles. Sofie forstår, at Loke derfor stadig har følelser for guderne, der også er hans familie. Jonas mener, Loke har haft 3000 år til at planlægge det hele, så det kan være svært at ændre på ragnaroks komme. Det er netop derfor, at han er vendt tilbage. Han ved, de kan hjælpe ham. Derfor spørger Sofie ham, om han har skiftet side. Det bekræfter Loke. Han fortæller også, at jætterne kommer til Valhal om tre dage. Derefter går Jonas og Sofie hjem.
I køkkenet sidder Tove med sit brændte pas. Asbjørn mener også, han gik over stregen. Hun mener stadig, det kan bruges og vil bestille flybilletter. Tove vil nu rejse snarest muligt, og det er den 24. december om aftenen. Da kommer Sofie og Jonas hjem, – Tove beder om en snak med Sofie. Hun fortæller hende, at de rejser de. 24. december og ikke den 27. Hun lover Sofie en god jul, selvom de skal rejse. Intet af dette bekymrer Sofie lige nu, så hun har ingen kommentarer. Tove fortæller hende også om sit forhold til Asbjørn. Hun mener ikke, de skal bruge mere tid sammen end højest nødvendigt. Der skal bare en ting til, før de ikke rejser. Det inspirerer Sofie, så hun skynder sig op på Jonas badeværelse. Hun fortæller ham, at hvis de kan forhindre et element fra spådommen, kan de (måske) forhindre ragnarok.
Mine tanker:
Da Jonas og Sofie mødte Odin på tavernen i udgård, var det uvist, hvorfor han fulgte efter dem. På trods af en advarsel og en aftale om at tage hjem, gjorde Sofie og Jonas ikke det. Odin havde også lovet dem, at han ville holde øje med dem i udgård. I de følgende episoder viste det sig, at Odin åbenbart bare må være taget tíl Valhal igen. Han var ikke Udgård for at redde Sofie og Jonas fra jætterne.
Det kan dog være, at det har været manuskriptforfatternes idé, at han skulle have reddet dem begge efter deres konfrontation med Loke. Denne historie har måske manglet sammenhæng med resten af serien, og derfor har manuskriptforfatterne skrevet Odin ud af scenerne i Udgård. Derfor er det Jonas, der skal redde Sofie fra Loke, efter hun har konfronteret ham. At Odin åbenbart ikke er i Udgård, giver problemer, – serien forklarer os ikke, hvor han har været efterfølgende, og hvad han eventuelt har brugt de sidste 2-3 dage på. Er han bare rejst hjem til Valhal, eller har han haft andre ærinder på vejen hjem? Måske han bare ville besøge Balder i Hel? Uanset hvad forklaring på problemet kunne have været, fungere det ikke med Odins karakter. Vi får flere gange fortalt, at han er den klogeste af guderne. Hvis er så klog, ville han ikke være taget til Udgård uden et formål, og mest af alt, ville have være der til at redde Jonas og Sofie fra Loke. Det var denne episode, han kunne have haft en forklaring, men det sker bare ikke. Derfor får vi oplevelsen af, at Odin rejste til Udgård uden et ordentlig formål. At Odin efterfølgende så ikke omtaler det, er ødelæggende for hele hans karakter. Kan vi overhovedet stole på, at han faktisk er den klogeste af guderne?
Jonas og Sofie har, siden de slap Loke fri, frygtet for gudernes reaktion på, at ragnarok er blevet igangsat. De frygter, at guderne vil slå dem ihjel, hvis de fortæller sandheden. Odin forklarer, at ingen har tillid til guderne, så hvorfor skulle Jonas og Sofie have det. Menneskene mener ikke længere, at guderne kan hjælpe dem. Da Jonas og Sofie først har fortalt guderne om Lokes planer, er ragnarok nu uundgåeligt.
Da Jonas og Sofie begynder at fortælle guderne sandheden om Loke, finder de heldigvis ud af, at alle guderne også er blevet snydt af Loke. Det var netop de erfaringer de fik, da de befriede Loke i Lokes Høj. Odin mener ikke, de kan hjælpe med at forberede slaget og foretrækker, de tager hjem til Midgård i stedet. Med sig får de spådommen om ragnarok. Samtidig har Loke fundet ud af, at Thrym ikke har brug for ham længere. Thrym har Fenrisulven, og Loke har allerede været forbi Hel og spist styrkeæblerne. Da Jonas og Sofie er på vej hjem, og i højen diskuterer spådommen, dukker Loke op. Det som Loke forklarer dem, er, at Thrym ikke har brug for ham længere, og derfor skifter han side. Dette giver nu en mulighed for, at Jonas, Sofie og Loke sammen kan forhindre ragnarok.
Asbjørn og Toves konflikt handler om Tove og Sofies snarlige rejse. Asbjørn vil ikke have, at hans relation til Tove skal have været uden betydning. Det frygter han, vil ske, så snart hun rejser. Han bliver bare mere vred, da hun ikke forstår problemet, fordi det eneste der betyder noget for hende er hendes fremtidige arbejde i Singapore. Derfor truer Asbjørn med at smide hendes pas i pejsen. Passet rammer ilden alligevel, fordi Tove beder ham slippe det. – Men han gør bare, som hun beder om. Asbjørn forstår efterfølgende, at han hans adfærd var upassende – og for meget. Derfor undskylder han overfor Tove. Desværre for Sofie, der i mellemtiden er kommet hjem fra Lokes Høj (og Valhal), har Tove ombooket deres rejse til juleaften. Dermed er deres tid hos Ragnhild blevet forkortet med 3 dage
Sofie er nu tvunget til at forlade Jonas juleaften. De har heldigvis fået Loke til at samarbejde om at forhindre ragnarok. Inspirationen til det får Sofie af Tove, da der kun er en ting, der skal gå galt, før hun ikke rejser. Sofie foreslår derfor Jonas, om det kan forholde sig ligeledes med Odin spådom. – Hvis de kan ændre et element af spådommen, bliver den ikke opfyldt. Kan de stole på Loke? Hvordan kan de ændre Odins spådom? Kan ragnarok forhindres?
Skriv et svar