For at prøve lidt nyt har jeg lavet en Top 10-liste over de film, som jeg har set løbet af 2020 – 181 titler og en del serier. Du vil kunne finde nye og ældre film på listen. For hver kategori har jeg også inkluderet andre film, jeg har set i årets løb, der er værd at se.
1: Bedste store produktion: “Little Women” (2019)
Instruktør: Greta Gerwig Manuskript: Greta Gerwig, baseret på Louisa May Alcotts roman. Længde: 135 min. Skuespillere: Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh, Eliza Scanlan, Laura Dern, Timothée Chalamet
Little Woman så jeg i biografen med min mor. Kort tid forinden havde jeg set Greta Gerwigs debut “Lady Bird.” “Little Woman” er Greta Gerwigs anden film og endnu en genfortælling af historien om de fire March-piger forskellige historier. Senere på året så jeg den igen – og forstod, hvordan Greta Gerwig får historien til at hænge sammen gennem de komplekse, og ikke altid intuitive, krydsklip. Nu søger jeg efter versionen fra 1933, som denne film har givet mig lyst til at se.
Andre anbefalinger: “The Untouchables” (1987), “Magnolia” (1999), “Parasite” (2019), “Poltergeist” (1982)
2: Bedste art-house film: “Mishima: A Life in Four Chapters” (1985)
Intruktør: Paul Schrader Manuskript: Paul Schrader og Leonard Schrader. Baseret på Yukio Mishima historier. Musik: Phillip Glass Længde: 120 min. Skuespillere: Ken Ogata, Masayuki Shionoya, Junkichi Orimoto, Naoko ôtami
![Mishima: A Life in Four Chapters (1985) ORIGINAL TRAILER [HD 1080p]](https://i0.wp.com/i.ytimg.com/vi/LzaXtBr5210/hqdefault.jpg?ssl=1)
“Mishima: A life in Four Chapters” så jeg i Filmklubben i Odense, – så jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle se. Filmen fortæller om den japanske forfatter Yukio Mishimas liv – og har sekvenser både fra hans barndom og som voksen. Derudover indeholder filmen en løs filmatisering af tre historier fra hans bogudgivelser. Derfor er filmen struktureret i fire dele, et for hver historie, samt afslutningen på historien om hans liv i filmens nutid. Filmen er instrueret af Paul Shrader, som bl.a. har skrevet Martin Scorseses “Taxi Driver.” Det er svært at forklare, hvad Michima (Ken Ogata) handler om, da historien både er meget kompleks og simpel. Da jeg så, havde jeg en oplevelse af, at filmen var plotmæssigt løs, men emotionel stabil – filmen skulle med følelserne, ikke historien. “Mishima” har endnu ikke haft premiere i Japan, da Michima både er homoseksuel og systemkritisk, – men har du mulighed for at se den, er det en film, du bør give selv muligheden for at opleve.
Andre anbefalinger: “Shoplifters” (2018), “The Nightingale” (2018), “Boogie Nights” (1997), “Lys i Mørket” (2017), “Subcouncious Cruelty” (2000), “Walkabout” (1971)
3: Årest virusfilm: “Contagion” (2011)
Instruktør: Steven Soderbergh Længde: 106 min. Skuespillere: Gwyneth Paltrow, Tien You Chui, Daria Strokous, Matt Damon, John Hawkes.
I marts og april havde vi den første nedlukning. Jeg var også hjemsendt fra min skole i seks uger, så der var tid til at se flere film. Contagion var lige udkommet på mine streaming-tjenester, så det var passende at se den. Filmen er en realistisks fiktiv skildring af konsekvenser af den nuværende corona-pandemi – men med en fiktiv sygdom, baseret på videnskaben. Historien fortælles fra flere perspektiver; myndighedernes, borgernes, kemikernes og lægernes – og viser den tid vi lever i netop nu. Sygdommen i filmen er mere dødelig end corona-virussen, men reaktionerne er de samme, såsom konflikter og demonstrationer, samtidig med, at der forskes i at finde en vaccine. Har du ikke set den, er nu et godt tidspunkt.
Andre Anbefalinger: “Frontline: Inside italy’s COVID war”, “Frontline: The Virus: What Went Wrong”, “Horisont: Wuhans kritiske stemmer”, “Horisont: Fanget i Peru – den danske redningsaktion”, “Horisont – de advarede om corona-krisen – og forsvandt”. (alle fra 2020.)
4: Bedste kortfilm: “Hybrids” (2017)
Instruktører: Florian Brauch, Matthieu Pujol, Kim Talhades, Yohan Thireau, Romain Thirion Længde: 6 min Uden dialog, 3D animation
Hybrids er en fransk 3D-animeret kortfilm uden dialog. Den viser, hvordan livet kan se ud i havet, hvis vi ikke handler på forurening af havene med bl.a. plastik og metal. Da menneskene har forurenet havene, har dyrene udviklet sig. De er nu hybrider af plastik, metal og andet skrald samt deres egen biologi. En kort, og meget tankevækkende science-fiction kortfilm, som viser konsekvenserne af vores handlinger, uden at give nogen løsninger på problemerne. Dem må vi selv finde, så vores dyr ikke bliver hybrider som dem i filmen.
Andre anbefalinger: “Bird Karma” (2018), “1001 films” (1989), “Dinner for Few” (2014), “Kaboos” (2020), “Tunnelen” (2016), “Matria” (2017)
5: Bedste Sequel, prequel eller remake: “Twin Peak: The Return” (2017)
Instruktør: David Lynch Manuskript: Mark Frost, David Lynch Længde: 18 episoder af 56 min. Skuespillere: Kyle McLachlan, David Lynch, Sheryl Lee, Chrysta Bell, Miguel Ferrer, Robert Foster, Laura Dern, Naomi Watts, Catherine E. Coulson, Carel Struycken
Twin Peaks: The return blev jeg færdig med som serie under lockdown i Marts/april. Hvor andre altid skal se de nye Harry Potter- eller Marvel-film, er “Twin Peaks” den eneste filmverden, som jeg altid skal se de nye fra. “Twin Peaks: The Return” er David Lynchs 25 år senere opfølgning til “Twin Peaks” (1990-1991) og “Twin Peaks: Fire Walk with Me” (1992). Det er en de mest mærkelige serier, jeg har set – og muligvis den bedste serie, jeg har set nogensinde. Historien i “Twin Peaks: The Return” følger op på de mange ubesvarede spørgsmål fra de to tidligere Twin Peaks-film og serier (inklusiv “Twin Peaks: The Missing Pieces”). Det er en serie, som du først skal se, efter du set de andre tre Twin Peaks film og serier – derfor kommer jeg ikke nærmere historien. Serien skal opleves for hvad den er, – at fortælle noget om historien vil ødelægge overraskelsen. Serien kan sagtens opleves som en 18 timer lang film, da nogle karakterer kun har enkelt scene pr. episode.
Andre anbefalinger: “A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors” (1987), “New Nightmare” (1994), “Hostel: Part II” (2007), “Ocean’s Twelve” (2004)
6: Bedste Dokumentar: “Scandinavian Star” (2020)
Instruktør: Mikala Krogh Manuskript: Lars Halskov, Mikala Krogh, Nikolaj Scherfig Længde: 6 episoder af ca. 60 min. Kan ses på DRTV
DR havde i foråret 2020 premiere på den seks timer lange dokumentar om Scandinavian Star. Den fortæller om skibsforliset, båden, efterforskningen og den nuværende konklusion på historien. Derudover fortæller flere pårørende, journalister, efterforskere og redningsfolk deres historie, – ejerne af skibet er enten døde eller har ikke villet deltage. Efterforskningen efter katastrofen undersøger de mange underlige detaljer ved branden og skibets mange mangler. Katastrofen er stadig ikke opklaret, – men noget tyder på, at det kunne handle om forsikringssvindel.
Andre anbefalinger: “Mommy dead and Dearest” (2017), “Won’t you be my Neighbor” (2018), “The Cutting Edge: The Magic of Movie Editing” (2004), “Ex Libris: The New York Public Library” (2017), “Stories of Destroyed Cities: Shengal” (2020), “Gåten Orderud” (2018), “Et år for evigt” (2020), “Nul stjerner” (2019-2020)
7: Bedste gyserfilm, som jeg så første gang: “Midsommer” (2019)
Instruktør og manuskript: Ari Aster Længde: 148 min Skuespillere: Florence Pugh, Jack Raynor, Vilhelm Blomgren
Af Ari Asters to film var det Midsommer, jeg så først. Efter Dani (Florence Pugh) har mistet sin familie, foreslår en af hendes venner på antropologistudiet, at hele deres vennegruppe tager til Sverige for at deltage i hans families midsommerfestival. Det viser sig, at han kommer fra kultiske traditioner – med mange underlige ritualer. Filmen handler om at høre til, og er en horrorfilm badet i solskin. Senere på året fik jeg set Hereditary, men det er Midsommer, jeg husker.
Andre anbefalinger: “Day of the Dead” (1985), “Dawn of the Dead” (1978), “Ringu” (1998), “Shallow Grave” (1994), “Hereditary” (2018), “Cloverfield” (2008)
8: Bedste Fiktionsserie: “Ulven Kommer” (2020)
Konceptuerende Instruktør: Pernille Fischer Christensen Instruktører: Samanou Acheche Sahlstrøm, Niclas Bendixen, May el-Toukhy, Pernille Fischer Christensen Manuskript: Maja Jul Larsen (Idé og storyline), Nanna Westh, Adam August, Karina Dam, Kim Fupz Aakeson Længde: 8 episoder af ca. 55 min. Skuespillere: Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Noah Storm Otto, Christine Albeck Børge, Peter Plaugborg, Bjarne Henriksen Nomineret til tvprisen 2022 Kan ses på DRTV
Ulven Kommer var DR’s dramaserie i efteråret. Efter en indberetning til kommunen, bliver Holly (Flora Ofelia Hofmann Linde) og hendes bror Theo fjernet fra deres mor og hendes stedfar. Dette sker, fordi skolen har mistanke om vold i hjemmet, baseret på en af Hollys stile. Seriens to hovedkarakterer, Holly og sagsbehandleren Lars (Bjarne Henriksen), er fantastiske sammen. Du kommer med ind i det kommunale system, og alle de vurderinger som foretages, når der besluttes, om børn skal anbringes uden for hjemmet.
Andre anbefalinger: “Game of Thrones” (2011-2019), “Julefeber” (2020), “Room 104” (Sæson 1, 2017), “Over Grænsen” (2020)
9: Bedste “Nye” instruktør: Steven Soderbergh
Film set: "Traffic" (2000), "Erin Brokhovich" (2000), "Ocean's Eleven" (2001), "Ocean's Twelve" (2004), "Ocean's Thirteen" (2007), "Contagion" (2011).
I lang tid har jeg haft Ocean’s Eleven i min filmsamling uden at have set. Da jeg først havde set “Ocean’s Eleven” og “Contagion” fik jeg lyst til at flere film instrueret af Steven Soderberg. I løbet af året fik jeg set “Traffic”, “Ocean’s Twelve”, “Ocean’s Thirteen” og “Erin Brokhovich”. Han er en instruktør, som kan få komplekse historier til at føles som en enkel produktion. Traffic fortæller om salget af illegale stoffer i Mexico, og hvordan dette påvirker karaktérer, både i og uden for salget af illegale stoffer. I Ocean’s filmene er en trilogi, der giver hver film en passende dramatisk placering i historien. Dette gør, at filmene er hverken kedelige eller forudsigelige. De er alle tre gode heist film, på hver deres måde.
Andre instruktører, som jeg har set mindst 2 nye film af i 2020:
Ari Aster: “Midsommer” (2019) og “Hereditary” (2018)
Jennifer Kent: “The Nightingale” (2018) og “The Babadook” (2014)
Aki Kaurismäki: “Lys i mørket” (2017) og “Lys i tusmørket” (2008)
Paul Thomas Anderson: “Magnolia” (1999) og “Boogie Nights” (1997)
Greta Gerwig: “Lady Bird” (2017) og “Little Women” (2019)
10: Bedste gensyn: “Prinsen af Ægypten” (1998)
Instruktører: Brenda Chapman, Steve Hicker, Simon Wells Længde: 99 min Skuespillere: Val Kilmer, Ralph Fiennes, Michelle Pfieffer, Sandra Bullock 2D Animation
“Prinsen af Ægypten” fik jeg med engelsk tale og dansk tekst af min bror i fødselsdagsgave. Det var dog først sidste år, jeg fik set den igen. Prince of Egypt er en de bedste animationsfilm, jeg har set. Sangene er fantastiske, og historien om moses, der befrier jøderne fra slaveriet, giver mulighed for at vise flere vilde effekter. Denne klassiske bibelhistorie bliver til en konflikt mellem to brødre, – som begge har deres overbevisning om den rette handling. Slavernes klagesag kan høres allerede i åbningssekvensen “Deliver us”, der samtidig fortæller, hvordan Moses mor sendt ham væk for at redde ham. Denne handling bruges senere i en meget rørende scene, da Moses finder ud af, han selv er slave. Dette er en af de få amerikanske animationsfilm, jeg elsker.
Andre anbefalinger: “Night of the Living Dead” (1968), “Den Skyldige” (2018)