Bedste fiktionserie: “Small Axe” (2020)
Instruktør: Steve McQueen Længde: 5 episoder, antologi Cast: Gary Beadle (Dol Isaacs, “Mangrove”), Saffron Coomber (Grace, “Lovers Rock”), Ellis George (Cynthia, “Lovers Rock”), John Boyega (Leron Logan, “Red, White and Blue”), Khali Best (Breadstick, “Alex Wheatle”), Sheyi Cole (Alex Wheatle, “Alex Wheatle”), Kenyah Sandy (Kingsley Smith, “Education”) Stream: DRTV
“Small Axe” kunne streames på DRTV sidste år, og er en antologiserie, som foregår i England fra 1960er-1980erne. Temaet er sortes rettigheder og kultur, og hvordan de bliver forskelsbehandlet i samfundet. “Mangrove” er en retssag om “The Mangrove Nine”, “Lovers Rock” er en fest med musikgenren af samme navn, fordi de sorte ikke er velkomne på diskoteket. “Red, White and Blue” handler om en, der blive politibetjent, og hvordan det ændrer hans venner opfattelse af ham, “Alex Wheatle” er en biografisk fortælling om digteren af samme navn, og “Education” handler om, hvordan de svage får en uddannelse eller mangel på samme.
Andre nævneværdige film: “Pet Shop of Horrors” (1999), “Seriel Eksperiments Lain” (1998)
Bedste nye Hitchcock: “Frenzy” (1972)
Længde: 116 min Cast: Jon Finch (Richard Ian Blaney), Barry Foster (Robert Rusk), Barbara Leigh-Hunt (Brenda Margeret Blaney), Anna Massey (Barbara Jane Milligan [“babs”]), Alec McCowen (Chief Inspector Tim Oxford), Vivien Merchant (Mrs. Oxford)
I år både købte jeg nye Hitchcock-film, og så de britiske værker, som jeg har haft længe. Alfred Hitchcocks film ser jeg, hvis jeg skal slappe af, men stadig vil se en god film. Dermed bliver hans film mine egne “blockbusters.” Det var i slutningen af året, jeg så alle hans film, som han havde instrueret efter “The Birds” og “Vertigo.” Af disse var forviklingsdramaet “Frenzy” den bedste. Som i mange af Hitchcocks film, bliver en mand anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. Det er alt, du behøver at vide, for at kunne se filmen.
Andre anbefalinger: “Marnie” (1964) “The Lady Vanishes” (1938) “the 39 steps” (1935) “Sabotage” (1936) “The Man who knew Too much” (1936)
Bedste nye Gyser:“Creepshow” (1982)
Instruktør: George A. Romero Længde: 120 min Cast: Stephen King, Hal Holbrook, Adrienne Barbeau, Leslie Nielsen, Ed Harris m. fl.
“Creepshow” købte jeg second hand i år, og så frem til at se den. Jeg blev meget overrasket over at produktionen var så gennemført og fuldendt. Rammehistorien er gennemført sjov og overraskende, og alle de 4-5 historie er også sjove, morbide og overraskende. Hver historie kunne passe i den kendte antologiserie “The Twillight Zone” (1959-1964). George A. Romero har instrueret hele filmen, med manuskript af Stephen King (Der også spiller hovedkarakteren i den ene historie). Som bro mellem historierne er der små animerede scener, som giver en helt særligt charme til filmen.
Andre anbefalinger: “It Comes at Night” (2017) “The Lighthouse” (2019) “Vampyr” (1932) “the Fly” (1986) “Ginger Snaps” (2000) “Cabin Fever” (2002) “Prince of Darkness” (1987) “The Descent” (2005) “Behind the Mask: The rise of Leslie Vernon” (2006)
Bedste gensyn: “Midsommar” (2019) og “The Nightingale” (2018)
Instruktør: Ari Aster Længde: 148 min Cast: Florence Pugh (Dani), Jack Raynor (Christian), Vilhelm Blomgren (Pelle)
Instruktør: Jennifer Kent Lændge: 136 min Cast: Aisling Franciosi (Clare), Baykali Ganambarr (Billy), Sam Claflin (Hawkins) Kan ses på filmstriben
I 2020 så jeg både “Midsommar” og “The Nightingale” for første gang. Begge film var så gode, at jeg ser frem til et gensyn. “Midsommar” skrev jeg om sidste år, og den får rigelig omtale. Det samme gør sig ikke gældende for hævndramaet “The Nightingale.” Clare skulle været løsladt fra den Tasmanske fangelejr for 3 måneder siden, men har ikke fået sin frihed. Derfor klager hun til militærlederen, da hun vil have, han sender en ansøgning.
Andre anbefalinger: “Little Women” (2019) “It Follows” (2014) “A Nightmare om Elm Street 3: Dream Warriors” (1987) “Portrait of lady on Fire” (2019) “Incendies” (2010) “Arrival” (2016)
Årets person: Julia Ducournau
Film: “Junior” (2011) “Raw” (2016), “Titane” (2021) Længde: Junior: 22 min Raw: 99 min Titane: 108 min Cast: Garance Marillier (Justine, alle tre film), Ella Rumpf (Alexia, “Raw”), Rabah Nait Oufella (Adrien, “Raw”), Vincent Lindon (Vincent, “Titane”), Agathe Rousellle (Alexia, “Titane”) Vinder: Guldpalmes i Cannes for “Titane”
I løbet af sommeren genså jeg Julia Ducournaus “Raw”. Efter det gensyn er det en film, som vil blive ved at vende tilbage. Da Julia så kort tid efter vandt Palme d’or prisen i Cannes for hendes 2. film “Titane” (2021), fik jeg mulighed for at se hendes kortfilm “Junior”. Senere fik “Titane” også premiere i Danmark, – og alle hendes film er fantastiske.
Julia er datter af to læger, og hun elsker selv horror. Hendes film bruger alle body horror til at fortælle historier om identitet, familie, kærlighed og vejen til ens egen identitet. Derfor er det helt naturligt, at hendes film både bruger realistiske mængder blod, sex og vold. Det som gør hendes film så anderledes, er, at der er så mange flere temaer og tolkninger i dem end bare det. Derudover er hendes billedsprog også “smart,” men smukt, – og ofte inkluderer det er par one-shots.
Skriv et svar