Ligesom sidste år, kårer jeg de bedste film, jeg har set i det foregående år. I år er der kommet et par nye kategorier til. En af disse, er den film fra de danske filmuddannelser. Derudover har jeg også inkluderet flere film pr. kategori. Af de ca. 204 film jeg har det sidste år, er her blevet udvalgt 10-15 film, som jeg synes, du skal se.
Bedste Filmskolefilm: “Det er så Yndigt” og “Mattanterne”
“Det er så yndigt” Instruktør: Svend Colding Uddannelse: 18 Frames Længde: 28 min Cast: Fanny Louise Bernth (Silvia), Niklas Herskind (Christian), Henrik Birch (Torsten), Caroline Vedel (Julie), Tine Gotthelf (Helle) Robert nomineret Kan ses på Ekko Shortlist.
“Mattanterne” Instruktør: Lars Vega Uddannelse: Den Danske Filmskole Længde: 70 min Cast: Karin Lithman (Annica), Katarina Lundgren (Gunlilla), Fredrik Gunnarson (Sven), Muhammed Ismail (Jimmy), Anders Mosling (Torbjörn), Anna Svensson (Ylva)
Sidste år begyndte jeg at se de mange afgangsfilm fra Den Danske Filmskole og foreningsuddannelser i resten af landet. Da jeg selv gerne vil instruere film, tænkte jeg, at disse film ville give mig en realistisk idé om, hvad der er muligt i samarbejde med de lokale filmværksteder. “Det er så Yndigt” er historien om Silvia, der er til sølvbryllup hos sin kærestes familie. De skal samtidig fortælle hans mor (Helle) og far (Torsten), at hun er gravid.. “Mattanterne” er den længste af disse film på ca. 70 minutter. Den handler om to madtanter, der står i køkkenet på en skole i Sverige. Gennem kommunen får de tre handikappede praktikanter, som skal hjælpe dem i køkkenet. Filmen er både en kritik af systemet bag det at have praktikanter, og viser, hvordan de to madtanter udvikler sig – en meget varm historie.
Andre anbefalinger: “Frie mænd” (2021, Den Danske Filmskole, Óskar Kristinn Vignisson) “Grønningen” (2021, Super 16, Simon Mortensen) “Halbal” (2021, 18 Frames, Sif Lina Lambæk) “lavine” (2021, 18 Frames, David Silset) “Vilde Sind” (2021, Super 16, Hannah Elbke),”Young” (2021, Super 16, Kristian Håskjold), “Amatør” (2021, 18 Frames, Amalie Maria)
Bedste kortfilm: Forbudt for Børn trilogien: “Ogginoggen” (1997) “Buldermanden” (1996) “Lykkefanten” (1997)
Instruktør: Jesper W. Nielsen Længde: Buldermanden: 18 min Lykkefanten: 57 min Ogginoggen: 40 min. Cast: Stephania Potalivo (Ida), Maurice Blinkenberg-Thrane (Skrupsak), Amalie Dollerup (Clara), Birgitte Federspiel (Bedstemor), Birgitte Simonsen (Ida’s mor) Kan ses på filmstriben: Buldermanden, Lykkefanten, Ogginoggen
Jeg fandt en bog om danske børnefilm i genbrug med den passende titel “De pokkers unger.” I bogen var mange essays af kendte flimkritirere, børnefilmkonsulenter og manuskriptforfattere. En af de instruktører som blev fremhævet, var Jesper W. Nielsen. Du vil nok kende ham for at have instrueret DRs julekalender “Pagten” (2009), men inden da instruerede han børnefilm. De tre kortfilm, med en samlet længde på ca. 2 timer, er kendt som “Forbudt for børn”-trilogien, der hver fortælle en historie om Ida (Stephania Potalivo) og hendes lillebror Skrupsak (Maurice Blinkenberg-Thrane). “Buldermanden” handler om en uhyggelig mand, som bor øverst i deres hus, “Lykkefanten” handler om Idas forældres skilsmisse, og “Ogginoggen” om den første kærlighed. Alle tre fortalt med en kærlighed og psykologisk dybde, der rørte mig enormt. Det er ukendte danske filmperler, som jeg mener, du bør se uanset din alder.
Andre anbefalinger: “Skilleveien” (2021, Peter Bjerre Salling) “Tantrums” (2020, Zander Cote) “Henrettelsen” (1903, Peter Elfelt) “Makr” (2019, Hana Kazim) “Virgins4Lyfe” (2018, Thea Hvistendahl) “Satan’s Barn” (2019, Thea Hvistendahl) “Cramps” (2020, Thea Hvistendahl) “En flirt” (2019, Zinnini Elkington).
Bedste dokumentarserie: “Efterskolen” (2021)
Instruktør: Thora Lorentzen Længde: 6 episoder, 45 minutter Medvirkende: Sanna Bæk Hoydal, Sofus Dannerfjord, Marius og Ander Bøwadt Jensen, Samuel Bjerre, Nana Schmidt Olsen, Sofie Marie Nielsen, Nanna Enevoldsen, Ingeborg Fjendbo Jørgensen. Marius Pagh, Jens Jacob Bonde Lydholm. Robert nomineret Nominerer til Tvprisen 2022 - bedste repotage Kan ses på DRTV
Sidste forår havde DR premiere på deres dokumenter om livet på Klejtrup Efterskolen. Serien er instrueret af Thora Lorentzen, der selv har gået på en musikefterskole som Klejstrup. I serien møder vi de unge på efterskolen, som deres forhold opbygges, de finder kærester, venner og samspilsgrupper. Musikken fylder meget i serien, inkl. The Minds of 99 temasang, “Hurtige Hænder.” Serien i optaget fra sommeren 2019 til sommeren 2020, derfor ændrer seriens fortælling sig halvvejs, da corona-pandemien når Danmark. Alle eleverne sendes hjem, og yderligere et lag til historien tilføjes, da flere savner deres venner. Har du selv gået på efterskole, vil du sikker genkende meget i denne fantastiske dokumentarserie.
Andre anbefalinger: “Nul Stjerner Sæson 3” (2021, DR) “Eli Roth’s History of Horror, sæson 1 og 2” (2018-2020) “Jægerkorpset” (2021, DR) “Lys på den lukkede” (2021, DR), “Cheerleaderne fra Rødovre” (2021, DR) “De Skjulte Talenter, 5 år senere” (2021, DR)
Bedste dokumenter film: “Skál” (2021)
Instruktør: Cecilie Debell, Maria Torgard Længde: 78 min Medvirkende: Trygvi Danielson, Dania O. Tausen Kan ses på filmstriben
“Skál” er endnu en af de film, jeg så i Filmklubben i Odense. Filmen er en kompliceret kærlighedshistorie mellem to kontroversielle personligheder på Færøerne. Derfor var det også helt naturligt, at det var en færing, som introducerede filmen. Denne introduktion bestod af en historisk gennemgang af Færøernes kultur og grunden til, at troen fylder meget i det færøske samfund. Dette gav mig en dybere forståelse af filmens konflikt, der for os danskere kan virke svær at forstå. Med min nye viden har jeg siden oplevet, at kulturen i Danmark kan være en smule friere, end vi måske har troet, da vores kultur ikke på samme måde er flettet ind i vores religiøse overbevisning.
Andre anbefalinger: “Raising a School Shooter” (2021), “for Sama” (2019), “76 dage” (2020) “Collective” (2019), “Death of a Child” (2017)
Bedste lange film: “Udvandrerne” (1971) og Nybyggerne” (1972)
Instruktør: Jan Troell Længde: Udvandrerne: 191 min Nybyggerne: 202 min. Cast: Max von Sydow (Karl Oskar), Liv Ullmann (Kristina), Eddie Axberg (Robert) Kan ses på filmstriben: Udvandrerne, Nybyggerne
Da Danmark var lukket ned i hele foråret, besluttede jeg, at se en del af de mange film jeg har, der er på over 3 timer. På min streamingtjeneste fandt jeg både “Udvandrerne” og “Nybyggerne” i denne længde, og som jeg syntes, så interessante ud. Jeg brugte en søndag på at se begge film. De fortæller historien om en svensk familie, der beslutter sig for at tage til Amerika, fordi de håber på et bedre liv. “Udvandrerne” fortæller historien om deres liv og rejse til Amerika, og ca. halvdelen af filmen bruges på at fortælle om deres rejse. I “Nybyggerne” er de ankommet til deres eget jord og bygger en landejendom. Derefter opstår der konflikter i byen. Begge film er mesterværker, som jeg synes, der alt for sjældent bliver snakket om.
Andre anbefalinger: Llawrence of arabia” (1962), “Ben-Hur” (1959), “Spartacus” (1960), “Das Boot” (1985), “Fanny og Alexander” (1983)
Bedste nye ikke-gyser film: “Tokyo Story” (1953)
Instruktør: Yasujiro Ozu Længde: 136 min Cast: Chishu Ryo (Shukichi Hirayama), Chieko Higashiyama (Tomi Hirayama), So Yamamura (Koichi Hirayama), Setsuko Hara (Noriko Hirayama), Haruko Sugimura (Shige Hirayama), Kuniko Miyake (Fumiko Hirayama), Kyoko Kagawa (Kyoko Hirayama) Kan ses på Filmstriben
“Tokyo Story” er den første film af Ozu, som jeg har set, men det bliver ikke den sidste. For et par år siden begyndte jeg at søge efter tidlige japanske film, herunder også Akira Kurosawas films. Historien i “Tokyo Story” er meget enkel: Et ældre ægtepar tager fra landet til Tokyo for at besøge deres familie, men familien har ikke tid til dem. Som jeg har hørt om Ozus film, er der ingen kamerabevægelse, og karakteren er centerframet i dialogen. Det er en de fineste og mest rørende fortællinger, jeg har set i år, og derfor vil jeg ikke afsløre mere af historien. Det skal du selv opleve, når du ser den.
Andre anbefalinger: “Little Miss Sunshine” (2006) “Forbudte Lege” (1952) “Fear and Loathing in Las Vegas” (1998) “Om det uendelige” (2019) “The Grand Budepest Hotel” (2014) “Druk” (2020) “Minnie and Moskowitz” (1971) “The Abyss” (1989) “Roma” (2018) “Panic in Needle Park” (1971) “Jackie” (2016) “The Favourite” (2018) “Winter Light” (1963)
Bedste fiktionserie: “Small Axe” (2020)
Instruktør: Steve McQueen Længde: 5 episoder, antologi Cast: Gary Beadle (Dol Isaacs, “Mangrove”), Saffron Coomber (Grace, “Lovers Rock”), Ellis George (Cynthia, “Lovers Rock”), John Boyega (Leron Logan, “Red, White and Blue”), Khali Best (Breadstick, “Alex Wheatle”), Sheyi Cole (Alex Wheatle, “Alex Wheatle”), Kenyah Sandy (Kingsley Smith, “Education”) Stream: DRTV
“Small Axe” kunne streames på DRTV sidste år, og er en antologiserie, som foregår i England fra 1960er-1980erne. Temaet er sortes rettigheder og kultur, og hvordan de bliver forskelsbehandlet i samfundet. “Mangrove” er en retssag om “The Mangrove Nine”, “Lovers Rock” er en fest med musikgenren af samme navn, fordi de sorte ikke er velkomne på diskoteket. “Red, White and Blue” handler om en, der blive politibetjent, og hvordan det ændrer hans venner opfattelse af ham, “Alex Wheatle” er en biografisk fortælling om digteren af samme navn, og “Education” handler om, hvordan de svage får en uddannelse eller mangel på samme.
Andre nævneværdige film: “Pet Shop of Horrors” (1999), “Seriel Eksperiments Lain” (1998)
Bedste nye Hitchcock: “Frenzy” (1972)
Længde: 116 min Cast: Jon Finch (Richard Ian Blaney), Barry Foster (Robert Rusk), Barbara Leigh-Hunt (Brenda Margeret Blaney), Anna Massey (Barbara Jane Milligan [“babs”]), Alec McCowen (Chief Inspector Tim Oxford), Vivien Merchant (Mrs. Oxford)
I år både købte jeg nye Hitchcock-film, og så de britiske værker, som jeg har haft længe. Alfred Hitchcocks film ser jeg, hvis jeg skal slappe af, men stadig vil se en god film. Dermed bliver hans film mine egne “blockbusters.” Det var i slutningen af året, jeg så alle hans film, som han havde instrueret efter “The Birds” og “Vertigo.” Af disse var forviklingsdramaet “Frenzy” den bedste. Som i mange af Hitchcocks film, bliver en mand anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. Det er alt, du behøver at vide, for at kunne se filmen.
Andre anbefalinger: “Marnie” (1964) “The Lady Vanishes” (1938) “the 39 steps” (1935) “Sabotage” (1936) “The Man who knew Too much” (1936)
Bedste nye Gyser:“Creepshow” (1982)
Instruktør: George A. Romero Længde: 120 min Cast: Stephen King, Hal Holbrook, Adrienne Barbeau, Leslie Nielsen, Ed Harris m. fl.
“Creepshow” købte jeg second hand i år, og så frem til at se den. Jeg blev meget overrasket over at produktionen var så gennemført og fuldendt. Rammehistorien er gennemført sjov og overraskende, og alle de 4-5 historie er også sjove, morbide og overraskende. Hver historie kunne passe i den kendte antologiserie “The Twillight Zone” (1959-1964). George A. Romero har instrueret hele filmen, med manuskript af Stephen King (Der også spiller hovedkarakteren i den ene historie). Som bro mellem historierne er der små animerede scener, som giver en helt særligt charme til filmen.
Andre anbefalinger: “It Comes at Night” (2017) “The Lighthouse” (2019) “Vampyr” (1932) “the Fly” (1986) “Ginger Snaps” (2000) “Cabin Fever” (2002) “Prince of Darkness” (1987) “The Descent” (2005) “Behind the Mask: The rise of Leslie Vernon” (2006)
Bedste gensyn: “Midsommar” (2019) og “The Nightingale” (2018)
Instruktør: Ari Aster Længde: 148 min Cast: Florence Pugh (Dani), Jack Raynor (Christian), Vilhelm Blomgren (Pelle)
Instruktør: Jennifer Kent Lændge: 136 min Cast: Aisling Franciosi (Clare), Baykali Ganambarr (Billy), Sam Claflin (Hawkins) Kan ses på filmstriben
I 2020 så jeg både “Midsommar” og “The Nightingale” for første gang. Begge film var så gode, at jeg ser frem til et gensyn. “Midsommar” skrev jeg om sidste år, og den får rigelig omtale. Det samme gør sig ikke gældende for hævndramaet “The Nightingale.” Clare skulle været løsladt fra den Tasmanske fangelejr for 3 måneder siden, men har ikke fået sin frihed. Derfor klager hun til militærlederen, da hun vil have, han sender en ansøgning.
Andre anbefalinger: “Little Women” (2019) “It Follows” (2014) “A Nightmare om Elm Street 3: Dream Warriors” (1987) “Portrait of lady on Fire” (2019) “Incendies” (2010) “Arrival” (2016)
Årets person: Julia Ducournau
Film: “Junior” (2011) “Raw” (2016), “Titane” (2021) Længde: Junior: 22 min Raw: 99 min Titane: 108 min Cast: Garance Marillier (Justine, alle tre film), Ella Rumpf (Alexia, “Raw”), Rabah Nait Oufella (Adrien, “Raw”), Vincent Lindon (Vincent, “Titane”), Agathe Rousellle (Alexia, “Titane”) Vinder: Guldpalmes i Cannes for “Titane”
I løbet af sommeren genså jeg Julia Ducournaus “Raw”. Efter det gensyn er det en film, som vil blive ved at vende tilbage. Da Julia så kort tid efter vandt Palme d’or prisen i Cannes for hendes 2. film “Titane” (2021), fik jeg mulighed for at se hendes kortfilm “Junior”. Senere fik “Titane” også premiere i Danmark, – og alle hendes film er fantastiske.
Julia er datter af to læger, og hun elsker selv horror. Hendes film bruger alle body horror til at fortælle historier om identitet, familie, kærlighed og vejen til ens egen identitet. Derfor er det helt naturligt, at hendes film både bruger realistiske mængder blod, sex og vold. Det som gør hendes film så anderledes, er, at der er så mange flere temaer og tolkninger i dem end bare det. Derudover er hendes billedsprog også “smart,” men smukt, – og ofte inkluderer det er par one-shots.

