Instruktør: Kurt Kuenne
Musik: Kurt Kuenne
Skuespillere: T. J. Thyne (Hugh Newman), Vicki Davis (Victoria Donner)
Først gang jeg så Validation, var som en del af min engelsk undervisning. Validation handler i alt sin enkelhed om Hugh Newman som elsker at give folk komplimenter, dermed en personlig Validation. Dette sker, mens han ligeledes validerer hans deres parkeringsbillet. Hugh arbejder nemlig i en parkeringskælder. Folk kommer kun for at møde ham, ikke for at parkere. Hugh kommer verdenen rundt, for at validaterer personligheder, fra Bush til Osama Bin Laden. Så udløber hans eget kørekort, og han skal have taget pasfote til et nyt. En nyhedsreporter fortæller i den forbindelse filmen præmis: ”It seems like there are no one, Hugh cannot make smile.” Det er forbudt at smile på det nye pasfoto, og dette bliver svært for den altid glade Hugh. Han bliver også forelsket i fotografen Victoria. Hugh forsøger alt muligt for at få et smil fra Victoria, men hun kan ikke. Derfor mister Hugh sit arbejde og lysten til at give folk komplimenter…. Indtil han får et job med at tage billeder af mennesker på rejse. Da han senere skal til tandlægen, ser han et kørekort, med en person som smiler. Og han forstår ingenting.
Musikkens magi
Filmen er lyd mæssigt tætpakket, med musik af klaver og mange lydeffekter. Dette er fordi, Kurt Kuenne, filmens instruktør, selv har komponeret meget af musikken. De væsentligste lydeffekter i filmen er klokker, knipselyde, et gospelkor, samt en bil/varevogn i bakgear med jazz-lignende musik. Hver gang Hugh stempler en parkeringsbilleterne er en der brugt et stempel, som han stempler billetten med. En lyd som vi ser, samtidig med den sker i filmens univers. Den bliver en form for ”tak for din validation.” Et klaver bestemmer filmens tempo i den første halvdel, og ændrer sig til et violinspil i midten af filmen. Musikken betyder, at filmen ikke bare er hverdaghistorie, men i stedet får mystiske deminsioner.
Hugh er filmens bærende karaktér, og kommer altid med fantastisken komplimenter til andre karaktérer i filmen. Disse komplimenter når også til seeren, da mange komplimenter bliver givet til et point-of-view kamera. Dette betyder, at seeren modtager komplimenterne, ligesåmeget som karaktérerne i filmen.
“You are awesome”
Hugh bruger ofte ”You are awesome” som også smitter af på seeren. Hugh gør seeren et bedre humør, af at se filmen. Hvor fantasktisk! Da han ikke kan få Victoria, mister han modet og bliver fyret fra parkeringskælederen han arbejder i. Senere opdager en fotograf Hughs evne til at få folk til at give et rigtigt smil. Hugh bliver derfor hyret til at tage folk feriebilleder. Hugh finder til sidst Victoria, som nu tager pasfotos af folk, mens de smiler. Victoria fortæller Hugh at der ham, som ”are Awesome.” Victoria har lært, at det er Hugh som er mirakel, og det ham der er fantastisk.
Han spreder alle de gode budskaber til andre, det samme gør Victoria også i sit nye fotograf arbejde. Victoria har ledt efter Hugh, så hun kunne fortælle ham det. Victorie han endda betalt for parkering i samtlige af byens garager for at finde ham. Hugh er målløs. Han udbryder ”You paid for parking… for me?” Dette udgør essensen i filmen budskab. Vi forstår egentlig ikke, hvor meget folk sætte pris på, at vi er den vi er. Vi har ingen idé, om hvad vores handlinger gør for andre. Det som vi har som vane, kan betyde enormt meget for andre. Filmen formår samtidig at gøre seeren i godt humør, og derfor er Validation en fantastisk film, som kan ses igen og igen. Selvom lydsporet hist her fortæller andet, end glad musik, ved vi godt hele tiden, at der egentlig ikke noget rigtig galt, og at filmen slutter lykkeligt.
Skulle du have fået lyst til se Validation, kan filmen ses her:
Gilbert
Magical Movies
Skriv et svar